Spring til indhold

App

I 2016 var status på Fitness Worlds app, at det hovedsagelig var en holdbookingsapp. Og hvis vi skal være helt ærlige, så havde den været forsømt i et pænt stykke tid. Designet var meget uddateret, der var ikke samme indhold på iOS- og Androidtelefoner, og vi releasede nye features til iOS først og så på Android senere. Det var derfor en nem beslutning. Den skulle opgraderes. Vores mål var at lave en af Danmarks bedste app – og det blev den tre år senere.

Når vi spurgte medlemmerne, sagde de, at vores app var vigtig for dem, og vi havde også forholdsvis mange brugere. I det lange løb var planen, at vi skulle forbedre vores retention og churnrate. App’en skulle motivere og fastholde vores medlemmer plus forbedre deres oplevelse i og af Fitness World.

Det første, vi gjorde, var klassisk crowdsourcing – vi spurgte simpelthen medlemmerne, hvad de gerne vil have i app’en. De ønsker vurderede vi så i forhold til, hvad der kunne lade sig gøre rent teknisk kunne lade sig gøre, og hvad der ville have den største effekt for dem og for forretningen. Og naturligvis hvad der var teknisk og økonomisk muligt. Det resulterede i 11 tiltag. Vi begyndte en mere eller mindre agil proces med inkrementielle opdateringer, hvor vi hele tiden udgave små forbedringer. De større forbedringer/updates var:

  • Nyt brugervenligt design (naturligvis)
  • Challenges til at engagere medlemmerne
  • Notifications om hold, buddies (venners) holdtilmeldinger, challenges, kampagner osv.
  • Buddies: Vores medlemmer kunne nu teame op med hinanden og bl.a. få invitationer til hold, challenges
  • En kropsanalyse (body composition analyser) forbundet med app’en, hvor resultaterne bliver vist
  • Salg af flere kropsanalyse data
  • Ny holdbooking
  • Træningsprogrammer til inspiration
  • Booking af personlig træning
  • Forbedret statistikmodul
  • Salg af energi- og proteindrik
 

Vi fik ret hurtigt god feedback fra medlemmerne. Langsomt, men sikkert opdaterede vi app’en med endnu flere features. I iTunes/App Store steg vores rating fra 2,5 til 4,5, og vi lå nummer 1 i sundhedskategorien (foran Endomondo) i 2018. Antallet af downloads steg med 20 % i løbet af kort tid. 30.000 deltog i vores fødselsdagschallenge 2017 og over 100.000 deltog i løbet af de første to måneder, hvilket svarede to 20 % af vores medlemmer. 50.000 deltog i vores nytårschallenge og over 70.000 deltog i vores fødselsdagschallenge året efter.

Se billeder af den gamle og nye app:

 

Den største ændring kom med vores træningsprogrammer i app’en. Vores medlemmer skulle have en god start og blive i stand til selvstændigt at gennemføre en træningssession. Derfor introducerede vi gratis træningsprogrammer i app’en. Ud fra tre simple spørgsmål gav vi medlemmerne et skræddersyet træningsprogram. Du kan se en lille præsentation af træningsprogrammer >>. 50.000 downloaded et træningsprogram i løbet af de første 3 uger – og efter 5 uger havde halvdelen af vores app-brugere downloadet et træningsprogram.

Et år senere var antallet af downloads steget til 200.000, hvilket var næsten halvdelen af vores kunder.

I 2018 blev vi nomineret til e-handelsprisen af FDIH i kategorien Bedste app, hvilket var et dejligt skulderklap, og Ekstra Bladet kårede app’en som en af de bedste træningsapps >>. Og i 2019 vandt app’en kategorien Customer Experience ved Danish Digital Awards. Og året efter vandt den også Årets E-Handelspris for Bedste e-Handels App.

Danish Digital Awards 2019