English

Du er her: Forside > Kommunikation > Medarbejderblade > En uværdig debat

Bookmark og del

Universitetsavisen | Nr. 6 | 10. april | 2003

En uværdig debat

To ansatte ved Københavns Universitet er igennem længere tid kommet med beskyldninger mod hinanden i pressen. Tonen er hård og ubarmhjertig, og der er ikke umiddelbart udsigt til våbenhvile.

Af Allan Helleskov Kleiner

En personlig og nådesløs debat på Københavns Universitet har snart varet i to år. Siden lektor ved Institut for Litteraturvidenskab Frederik Stjernfelt i Kritik 149 anklagede serbiske intellektuelle for at have et stort ansvar for nationalismen i Eks-Jugoslavien, har debatten raset. Den anklage provokerede lektor ved Østeuropainstituttet Per Jacobsen fordi han mente at anklagerne var udokumenterede og generaliserende og fordi han kendte nogle af de personer som blev angrebet i Frederik Stjernfelts leder i Kritik.

»En af dem han angreb, var den daværende formand for serbisk PEN, medlem af Det serbiske Videnskabsakademi (SANU) og min personlige ven, Predrag Palavestra. Og det reagerede jeg imod. Jeg mener at Frederik Stjernfelt udslyngede sine påstande uden nogen som helst form for dokumentation. Og så bad jeg ham om bevis for påstandene, han reagerede ikke, heller ikke da jeg henviste til International PEN der havde blåstemplet Palavestra og serbisk PEN. Det syntes jeg var groft og uansvarligt,« siger Per Jacobsen.

For Frederik Stjernfelt kom Per Jacobsens ubønhørlige krav om dokumentation meget overraskende.

»Diskussionen begyndte da han gentagne gange overfaldt mig i et akademisk overordentligt usædvanligt ordvalg og kaldte mig ussel og uansvarlig fordi jeg have hævdet at serbisk PEN, den serbiske forfatterforening og SANU officielt støttede det storserbiske projekt. Oplysninger jeg havde fra Svetlana Slapsak som er en af de førende antinationalister i Serbien.

Informationerne om SANU er siden blevet bekræftet af Olivera Milosavljevic som er kender af SANU og serbisk PEN. Hun har netop fremlagt et dokument der viser at serbisk PEN støttede det storserbiske program.

Pludselig stod der en dansk ekspert og brugte sprogets værste gloser om mig. Det fik mig til kigge ham i kortene for at se hvad han var for en. Og da jeg gav mig til at undersøge sagen og læste hvad han har skrevet i Øststatus, som er det eneste om den politiske og historiske udvikling dernede der bare ligner videnskab, og gennemlyttede hans udtalelser fra tv, fandt jeg belæg for at sige at de ting han siger hviler på usandheder. Og så tænkte jeg: Det må da til offentlighedens kendskab,« siger Frederik Stjernfelt.

Debatten var skudt i gang, og det skulle vise sig at være en sejlivet polemik. Efterhånden som de to forskere fandt nye historiske oplysninger og oplysninger om hinanden, blev der gradvist hældt mere benzin på bålet. Selv om det er en historisk diskussion, er ingen af de to kombattanter historikere.

Tvivl om kompetencer
Debatten er efterhånden blevet udvidet fra at dreje sig om en bestemt gruppe forfattere og videnskabsmænd i Eks-Jugoslavien til også at handle om parternes kompetencer.

»Problemet er at Per Jacobsen fra krigens begyndelse optræder som ekspert og udtaler sig om emner som han slet ikke har forskningsmæssig dækning for eller viden om. Han er jo filolog og givetvis udmærket som sådan, men ikke historiker af uddannelse eller i praksis, og det kan man også se af hans artikler i Øststatus. De lever ikke op til de mest elementære videnskabelige krav. Der er ingen kildeangivelser eller noget som helst, vi får intet at vide om hvor informationerne stammer fra. Jeg synes at han som historiker er en mellemting mellem amatør og ideolog,« siger Frederik Stjernfelt.

Der er dog en grund til at Per Jacobsen skriver artikler til Øststatus. I Østeuropa har der altid været en tæt forbindelse mellem litteratur og samfundsforhold.

»Når han angriber mig for ikke at bruge kildehenvisninger, kan jeg kun sige at Øststatus ikke er historievidenskab. Det er formidling og skal derfor ikke tynges af et noteapparat. Det jeg har skrevet, er skrevet mens tingene skete, og derfor er Frederik Stjernfelts kritik helt forfejlet. Jeg er den eneste lektor på instituttet som beskæftiger sig med Jugoslavien, og det har altid været sådan på de små sprogfag at man forventede at den fastansatte lektor dækker det hele både sprog, litteratur og historie. Det har været traditionen, så det var ganske naturligt at jeg skrev i Øststatus selv om jeg ikke er faghistoriker,« fortæller Per Jacobsen.

Litteratur og samfundsforhold er tæt knyttet på Balkan og derfor kommer de to områder også til at lappe ind over hinanden. En ide Frederik Stjernfelt er åben overfor.

»Hvis han vil undskylde sig med at tekster i Øststatus ikke er forskning, burde de ikke være anført under forskning i Københavns Universitets årbøger. Jeg kan godt se en kompetencekobling mellem litteratur og historie, men jeg kan bare ikke se at han har den, dertil er hans holdninger alt for farvet af den serbiske nationalisme,« siger Frederik Stjernfelt.

Formålet med debatten
Det kan efterhånden være svært for udenforstående at se formålet med debatten. Hvad den oprindelig drejede sig om er svært at huske, men Per Jacobsen og Frederik Stjernfelt har begge et formål med at fortsætte debatten.

»Jeg vil gerne opnå at mine synspunkter ikke fordrejes. Debatten bør foregå på saglig måde. Mit synspunkt er at det var bombningen af markedspladsen i Sarajevo der førte til NATO's indgriben i krigen og man bør respektere at jeg i 1995 ikke kunne vide at der var 7.000 8.000 døde i Srebrenica. Diskussionen er i øjeblikket akademikere uværdig,« siger Per Jacobsen.

For Frederik Stjernfelts højere formål gør det intet at debatten føres i fuld offentlighed, selv om han også har problemer med den skingre tone.

»Jeg ville gerne have at diskussionen blev ført i et mere værdigt leje, men jeg synes allerede at den var løbet af sporet, inden jeg kom ind i det.

»Jeg vil gerne have at han og hans ligemænd ikke får held til at lægge låg på de rædselsfulde ting der foregik for ti år siden i Eks-Jugoslavien. Debatten virker direkte til min sags fordel, da den er med til at genopfriske mindet om de rædselsvækkende ting. Jeg vil også gerne sætte et kritisk lys på eksperter som stiller sig mere uvildige frem, end de reelt er,« siger Frederik Stjernfelt.

Den hårde tone er også blevet bemærket af andre humanistiske forskere.

»Jeg synes ikke at den diskussion Frederik Stjernfelt og Per Jacobsen har, er særlig frugtbar da den ikke er forskningsbaseret. Der foregår jo diskussioner på avisernes debatsider hver dag, men bare fordi det er to forskere der diskuterer, gør det ikke diskussionen til en forskningsdebat. Det er i høj grad personlige forhold der diskuteres, og det ligger uden for den akademiske diskurs,« siger Poul Holm, formand for Statens Humanistiske Forskningsråd.

I udlandet diskuterer forskerne på livet løs i medierne, og bølgerne går ofte temmelig højt. Det er endnu ikke praksis i Danmark.

»Diskussionen om hvad der er god forskning, er for alvor kommet frem efter Lomborg-sagen. Især fra samfundsvidenskabelig side er der blevet udtrykt tvivl ved om man kan tale om god videnskabelig skik, og hvad begrebet indebærer. Det Humanistiske Forskningsråd har omvendt givet udtryk for at der er nogle spilleregler på området. Den diskussion er yderst vigtig, synes jeg, men det er ikke det samme som den personlige diskussion Stjernfelt og Jacobsen har i medierne,« siger han.

Op til andre
Selv om Frederik Stjernfelt mener at Per Jacobsen har handlet groft uakademisk, vil han ikke tage skridt til at Per Jacobsen skal afskediges, og han vil heller ikke indgive ham for Udvalgene Vedrørende Videnskabelig Uredelighed (UVVU).

»Jeg skal ikke tage stilling til om Per Jacobsen forsat skal arbejde på universitetet. Det er noget dekanen og rektor må afgøre. Det er den almindelige struktur på universitetet. Mange har villet lokke mig til at sige at han skal afskediges eller ville have at jeg skulle indklage han for UVVU. Det synes jeg ikke er min opgave. Min opgave er at påpege en uregelmæssighed jeg har opdaget. Hvis der skal tages andre skridt, er det ikke noget jeg skal gøre.«

ahk@ahklab.dk

Allan Helleskov Kleiner er freelancejournalist.

Boks:
SAGENS KERNE

Det er denne sætning af Per Jacobsen i Øststatus 1995 der har fået Frederik Stjernfelt til at fare i blækhuset og anklage ham for folkemordsbenægtelse. Frederik Stjernfelt mener at Per Jacobsen med den formulering fortier serbernes udryddelse af 7.000-8.000 bosniske muslimer i Srebrenica: »I juli begyndte en hektisk militær aktivitet i det østlige Bosnien. Efter at have belejret de såkaldt sikre FN-zoner Srebrenica, Gorazde og Zepa i flere år, gik serberne til angreb og erobrede de to byer hurtigt efter hinanden.«

Boks:
Beskyldningerne mellem de to lektorer fyger gennem luften. Her er et uddrag af polemikken mellem lektor ved Østeuropainstituttet Per Jacobsen og lektor ved Institut for Litteraturvidenskab Frederik Stjernfelt.

Frederik Stjernfelt: Jacobsens bidrag til Øststatus er »...præget af systematiske fortielser og fordrejninger. Serberes forbrydelser forties og underdrives konstant...« (Humanist, 12/4-02)

»Jacobsens virke som 'ekspert' i danske medier tjener til at støtte de radikale nationalistiske kræfter i Serbien.« (Universitetsavisen, 27/6-02)

»Det mest graverende eksempel blandt mange er Per Jacobsens lodrette fortielse af det overlagt drab på over 7.000 ubevæbnede muslimer i Srebrenica...« (Universitetsavisen, 27/6-02)

»Per Jacobsen må gerne være proserbisk. Problemet er at han stiller sig an som videnskabsmand.« (Politiken, 20/1-03)

»Når Per Jacobsen 'vælger' at se bort fra den forbrydelse [Srebrenica-massakren]...gør han sig skyldig i folkemordsfornægtelse på linje med David Irving og Jean-Marie le Pen.« (J-P, 19/2-03)

»Et folkemord midt i Europa er...tryllet væk af en håndlanger for det serbiske akademi i Danmark!« (Politiken, 11/3-03)

»Per Jacobsens virke udviser en række klassiske træk i folkemordsbenægtelse.« (J-P, 11/3-03)

»Det må bemærkes at det er et fuldstændigt hjemmelavet historiebegreb Jacobsen opfinder for at få skrevet Srebrenica ud af historien.« (J-P, 11/3-03)

Per Jacobsen: »Der er en ussel og uansvarlig facon at drive intellektuel virksomhed på.« (Humanist, 12/4-02)

»Stjernfelt forsøger at mistænkeliggøre mig som postbud for serbisk nationalisme.« (Universitetsavisen, 27/6-02)

»Jeg ser den seneste tids debat som et reklamefremstød fra Frederik Stjernfelts side så han kan promovere sin nye bog.« (J-P, 15/2-03)

»Til Frederik Stjernfelts påstand om at han som en forfulgt uskyldighed i flere år uden den ringeste anledning er blevet overfaldt af mig i stribevis af aviser, skal jeg kun sige at den er usand.« (J-P, 18/2-03)

»Massakren omkring Srebrenica, hvor grufuld den end var, havde efter min opfattelse ingen direkte historisk relevans.« (J-P, 1/3-03)

»Jeg har allerede flere steder gjort rede for at det var den langt mindre markedspladsmassakre i Sarajevo i september 1995 der udløste NATO's indgriben.« (J-P, 1/3-03)

Stjernfelt forsøger »...at få mig til at fremstå som fascistoid holocaustbenægter.« (J-P, 1/3-03)