English

Du er her: Forside > Kommunikation > Medarbejderblade > Den rettroende

Bookmark og del

Universitetsavisen | Nr. 16 | 18. oktober | 2001

Den rettroende

Kun folk der lever strengt efter Koranens bud kan kalde sig muslimer, mener Fatih Alev der er imam og formand for Foreningen af Studerende Muslimer.

Af Allan Helleskov Kleiner

I begyndelsen taler Fatih Alev langsomt og sidder roligt med foldede hænder. Men efterhånden som interviewet skrider frem, bliver han mere entusiastisk og sidder uroligt på stolen. Han rejser sig flere gange for at hente bøger og tegner beskrivende med hænderne i luften. I øjeblikket overskygger terroraktionen i USA og bombningen af Afghanistan alt hvad han laver.

– Siden den 11. september har jeg haft meget travlt. Der har altid været fokus på islam, men lige nu er det helt vanvittigt. Sådan har det aldrig været før. Tonen er også blevet hårdere. De internationale begivenheder har gjort at der er kommet følelser med i debatten herhjemme, og de har gjort meningerne mere markante, siger han på et accentfrit dansk.

Fatih Alev er formand for Foreningen af Studerende Muslimer (FASM) og studerer arabisk på Københavns Universitet. Det er dog ikke på universitetet at tonen er blevet forværret, men især internt i det muslimske miljø er beskyldningerne blevet hårdere.

– Jeg er i Berlingske Tidende blevet klandret for at stå i ledtog med den ekstremistiske organisation Hizb-ut-Tahrir, men det har intet på sig. Nogle vil gerne have folk til at tro at jeg er yderliggående, siger han.

Fatih Alev mener at beskyldningerne kan have medført at statsministeren i første omgang aflyste et møde med ham og 14 andre muslimske ledere. Det var meningen at mødet skulle skabe en dialog mellem muslimer og ikke-muslimer efter terrorangrebet i USA. Flere kilder udtalte til Ritzau i forbindelse med aflysningen at der var for få moderate muslimer på den liste Fatih Alev havde afleveret til statsministeren – og som altså inkluderede Alev selv.

Mødet blev dog afholdt senere og da var flere organisationer blevet strøget af deltagerlisten som samtidig var blevet udvidet med et bredere udsnit af indvandrergrupper.

– Aflysningen af det første møde har fået den konsekvens at de organisationer der blev sorteret fra ikke mere anses for at være stuerene i den danske offentlighed, siger Fatih Alev.

Islam er alt
Religionen er det centrale holdepunkt i Fatih Alevs liv. Alt hvad han gør sker i overensstemmelse med Koranen og dens bud.

– Det er et kald at være muslim. For mig handler det ikke kun om at bede fem gange om dagen. Islam er for mig en etisk rettesnor. Hvis jeg følger den, så er risikoen for at jeg kommer til at begå fejl mindre, siger han.

Fatih Alev lever strengt efter Koranen og har ikke meget til overs for den mere moderate tolkning af Koranen som enkelte muslimske organisationer står for.

– De prøver at verdsliggøre islam, men hvis ikke man er indforstået med Koranens bud, er man ikke rettroende, og så er man ikke muslim. Det står i Koranen, siger han med fast stemme.

Han mener at alle muslimer bør overholde Koranens bud. Det betyder at der er en række regler og påbud som både mænd og kvinder skal overholde.

– Det står i Koranen at de troende ikke må drikke alkohol og at både mænd og kvinder skal være tækkeligt klædt. Det betyder at kvinderne skal dække deres hår. Der er slet ingen tvivl. Flere og flere muslimske kvinder går efterhånden også med tørklæde, siger han.

Det er blevet diskuteret flere gange i den oppiskede mediedebat om de 170.000 muslimer i Danmark ønsker at gøre Danmark til en islamisk stat. Den diskussion mener Fatih Alev er irrelevant.

– Der er ingen der siger at politik og islam skal hænge sammen som de gør i nogle muslimske lande. Det giver ingen mening at tale om en islamisk stat i Danmark og om indførelse af shariahen (islamisk lov, red.). Det er kun i lande hvor befolkningen er muslimsk at shariahen har relevans. Derfor er hele dødsstrafdiskussionen også ligegyldig i Danmark hvor befolkningen er kristen og grundloven vigtigst.

I medierne bliver Fatih Alev ofte omtalt som imam. Det er dog ikke en betegnelse han selv lægger den store vægt på selv om det er en betydningsfuld position i det muslimske samfund.

– Jeg leder af og til fredagsbønnen. At være imam er ikke noget man selv vælger. Man bliver spurgt om man vil lede bønnen, og det gør jeg sommetider. Imam betyder på arabisk den der står foran og leder bønnen. Det er ikke noget man bliver uddannet til. Men man skal vide en del om islam for at kunne lede bønnen, og det gør jeg i kraft af min viden om Koranen, fortæller han.

Studieskift
Fatih Alevs forældre kom til Danmark fra Tyrkiet i 70’erne. Han blev født og boede de første fem år af sit liv på Østerbro hvorefter familien flyttede til Ishøj. Efter seks år i den danske folkeskole, gik han fire år på en islamisk privatskole. I dag studerer han arabisk, men han har tidligere læst datalogi og statskundskab. Han håber dog at fuldføre arabisk som han netop er begyndt på.

– Jeg er måske lidt for gammel til begynde på et nyt studie, men det var naturligt for mig at begynde på arabisk. Jeg brugte i forvejen meget af min tid på islam i alle mulige forskellige sammenhænge. Så jeg mente at det var en god ide også at få papir på nogle af de kundskaber jeg har. Jeg havde ikke rigtigt hjertet med da jeg læste statskundskab og datalogi. Jeg troede at jeg havde interessen for at programmere og var interesseret i international politik, men jeg blev hurtigt træt af det, siger han. Interessen ligger mere i det lokale muslimske miljø, tilføjer den 28-årige Fatih Alev.

Foruden at være både landsformand for Foreningen af Studerende Muslimer, imam og bestyrelsesmedlem i Islamisk- Kristent Studiecenter, er Fatih Alev også en af redaktørerne af hjemmesiden islam.dk og ordstyrer på Danmarks Forenede Cybermuslimers mailingliste.

Studenterpolitik
Foreningen af Studerende Muslimer er som landsorganisation blot tre år gammel, og tilslutningen er da heller ikke overvældende. Den har 120 medlemmer på landsplan og 15 af dem går på Københavns Universitet fordelt på alle fakulteter undtagen Teologi. Foreningens medlemmer er alle studerende med dansk-muslimsk baggrund. Der har tidligere været både debatmøder og undervisning, men det ligger stille i øjeblikket.

– Jeg må indrømme at jeg lige for tiden ikke laver særligt meget i foreningen. Hele mit fokus er rettet mod hvad der sker i samfundet. Det er vigtigt at jeg deltager i samfundsdebatten og oplyser om islam, men det gør at jeg ikke har tid til at være så aktiv i foreningen.

Det er meningen at FASM i løbet af de næste par år skal være at finde i alle større danske byer og på den måde blive mere synlig på de forskellige uddannelsesinstitutioner.

– Jeg tror ikke at tiden er moden til at deltage i studenterpolitik på Københavns Universitet. Vi skal blive bedre til organisationsarbejdet på samme måde som de danske studenterorganisationer er. Det er helt klart hensigten at vi skal ud på skolerne og universiteterne, siger landsformanden.