English

Du er her: Forside > Kommunikation > Medarbejderblade > Noget for noget

Bookmark og del

Universitetsavisen | Nr. 18 | 21. november | 2003

Noget for noget

Regeringen fylder to år. Det fejrer den ved at uddele gaver til sine nærmeste venner i forskningsmiljøet. Opgøret med smagsdommerne er blevet optrappet.

Af Allan Helleskov Kleiner

Lagkagen er lagt, bordet dækket og vennerne inviteret. Der er lagt op til fest når regeringen fejrer sin to års fødselsdag. Men det er en lukket fest.

På forskningsområdet har regeringsperioden med Anders Fogh Rasmussen bag rattet været et opgør med de såkaldte smagsdommere. En smagsdommer er populært sagt en videnskabsmand, forsker eller ekspert der mener noget andet end regeringen. Det har været hårde tider for smagsdommerne mens andre mere regeringsvenlige eksperter har haft det betydelig lettere.

En af de forskere der får en gave af regeringen og Dansk Folkeparti er historieprofessor Bent Jensen fra Syddansk Universitet. Højrefløjen håber at han kan tilvejebringe den ammunition, regeringen og dens tro væbner Dansk Folkeparti har manglet til det endelig opgør med den kolde krigs venstrefløj. Til det arbejde får han fire millioner kroner når finansloven er vedtaget.

Det er usædvanligt at en forsker får penge direkte fra finansloven. Det har da heller ikke været uden problemer. I finansloven stod der først at staten giver fire millioner kroner “til en styrkelse af forsknin- gen i Gulag/stalinismens udryddelseslejre”. Men den tekst er blevet ændret da forslagsstilleren Jesper Langballe fra Dansk Folkeparti åbent har erkendt at det var de indre danske anliggender der skulle undersøges. Derfor står der nu: “forskning i de indre konflikter under den kolde krig”. Der er i øjeblikket allerede to undersøgelser i gang og nu kommer der så en tredje. Der står ganske vist ikke i loven at pengene skal gives til Bent Jensen, men Jesper Langballe siger lige ud at det er historieprofessoren på Syddansk Universitet der skal have pengene.

En af de institutioner der ikke er inviteret med til fest, er Danmarks Humanistiske Forskningscenter. Hos centeret på Vimmelskaftet er kassen tom. For at klare sig skal centeret have en indsprøjtning på fem millioner kroner. Centeret fik under de indledende forhandlinger i forbindelse med finansloven tilbudt fire millioner kroner under forudsætning af at Bent Jensen ville få pengene til sin forskning. Et sådant indgreb i sin integritet ville Danmarks Humanistiske Forskningscenter ikke være med til. Derfor ser centeret nu ud til at måtte lide døden fordi det ikke vil være ven med regeringen og dens støtteparti.

Selvmål
Et opgør med øremærkning af forskningsmidler står højt på den borgerlige regerings dagsorden. Normalt bliver statens pose med penge til forskning delt ud via de statslige forskningsråd. Rådene sender forskningsprojekter i udbud, og forskere kan så byde ind. Der er med andre ord en armslængde mellem politikerne og forskerne. Det er ikke meningen at forskere skal have tildelt et beløb på den måde det er sket i finansloven. Et princip som politikerne normalt er enige om. Regeringen vil faktisk have strammet op på armslængdeprincippet for at sikre at pengene til forskning med sikkerhed kommer i udbud. Derfor var regeringen sidste år initiativtager til en lov som træder i kraft den 1. januar 2004.

I loven om forskningsrådgivning står der at forskningsrådene skal “sikre at alle statslige forskningsbevillinger ... uddeles i åben konkurrence og efter en forskningsfaglig kvalitetsvurdering”. Med pengene til Bent Jensen overtræder regeringen sin egen lov allerede inden den er trådt i kraft. Venstres egen formand for Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi, Hanne Severinsen, er da heller ikke stolt af fremgangsmåden.

Egne Kandidater
Det er ikke første gang at regeringen forsøger at kontrollere forskningen og begunstige sine venner. Da der tidligere i år skulle udpeges nye medlemmer til statens forskellige forskningsråd, satte regeringen også sit tydelige aftryk.

Minister for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Helge Sander, underkendte i flere tilfælde forskningsrådenes indstillinger til nye medlemmer af deres bestyrelser. Statens Teknisk-Videnskabelige Forskningsråds havde indstillet professor Marcel Somers, Institut for Produktion og Ledelse, DTU, og professor Jakob Stoustrup, Institut for Elektroniske Systemer, Aalborg Universitet, men de fandt ikke nåde for ministerens blik. Han ville hellere have forskningsdirektør Kim Vejlby Hansen fra Foss Electric og professor Henrik Hautop Lund, Mærsk Mc-Kinney Møller-Instituttet, SDU, ind i forskningsrådene og udpegede derfor dem. Helge Sander fik på den måde nogle af regeringens venner placeret i forskningsmiljøet om end en enkelt har valgt at trække sig igen.

Miljøvenskab
Den forskning Danmarks universiteter lavede på miljøområdet var ikke lige efter regeringens smag. For at få nogle venner på miljøområdet blev Institut for Miljøvurdering oprettet med statistikeren Bjørn Lomborg i spidsen. Han er dog ikke den eneste der har nydt godt af smagsdommeropgøret. En anden der bliver særlig begunstiget af regeringen, er klimaforsker Henrik Svensmark fra Dansk Rumforskningsinstitut. Han får på finansloven 12 millioner kroner over en periode på fire år til at bevise at den globale opvarmning ikke skyldes drivhusgasserne, men solens aktivitet. Andre på miljøområdet der også skulle have lidt godt, var venner af miljøminister Hans Christian Schmidt. Især i hans hjemby Vojens og på hans tidligere arbejdsplads Sommersted Skole regnede det med manna fra himlen. Pengene fra Miljøministeriets velfærdspulje blev fordelt efter så mærkværdige principper at Folketingets ombudsmand Hans Gammeltoft-Hansen har valgt at undersøge om miljøministeren har begunstiget regeringens venner.

ahk@ahklab.dk

Allan Helleskov Kleiner er freelancejournalist.

Boks:
IGANGVÆRENDE KOLDKRIGSUNDERSØGELSER

  • PET-undersøgelsen: I 1999 vedtog Folketinget at en kommission skulle undersøge Politiets Efterretnings- tjenestes virksomhed i perioden fra 1968 til 1989. Kommissionen skulle efter planen afslutte sit arbejde i 2005.
  • Dansk Institut for Internationale Studier: Den daværende regering anmodede i 2000 Dansk Udenrigspoli- tiske Institut (DUPI) om at udarbejde en historisk udredning om Danmarks sikkerhedspolitiske situation i perioden fra 1945 og frem til Sovjetunionens opløsning. DUPI er siden blevet slået sammen med andre institutter, og arbejdet er i dag overtaget af Institut for Internationale Studier. Den nuværende regering har fået udvidet undersøgelsen så den også omfatter Warszawapagtlandenes forsøg på at få indflydelse på formuleringen af Danmarks sikkerhedspolitik, herunder gennem danske partier og organisationer m.v. Resultatet skulle kunne læses i 2004.
Læs mere på www.dupi.dk