English

Du er her: Forside > Kommunikation > Medarbejderblade > Københavns Universitet - en mandeloge?

Bookmark og del

Universitetsavisen | Nr. 1 | 24. januar | 2002

Københavns Universitet - en mandeloge?

Der er en klar overvægt af mænd blandt undervisere og forskere på Københavns Universitet. De dominerer alle grupper af det videnskabelige personale.

Af Allan Helleskov Kleiner

På Københavns Universitet er det oftest en mand der står bag katederet. Af de 277 professorer som er tilknyttet Københavns Universitet, er 249 - eller 90 procent - mænd, viser den seneste oversigt over personalet på Københavns Universitet.

Selv om antallet af kvindelige professorer er mere end fordoblet i løbet af de seneste fire år,er kvinderne således stadig klart i undertal. Der er i dag 28 kvindelige professorer på Københavns Universitet.Det betyder med andre ord at der for hver kvindelige professor findes ni mandlige.

At tilstræbe en mere proportional sammensætning er ikke bare et spørgsmål om kønspolitik.

»Undersøgelser i forskellige organisationer viser at en mere ligelig fordeling af kønnene giver et bedre arbejdsmiljø. Og personale med forskellig erfaringsgrundlag giver en mere dynamisk faglig udvikling,« siger lektor Hanne Nexø Jensen fra Institut for Statskundskab på Københavns Universitet som er med i det flerårige forsk- ningsprojekt 'Køn i den akademiske organisation'.

Lektorer og adjunkter
Også blandt det øvrige videnskabelige personale er der flest mænd om end der er forskelle.

Blandt lektorerne er billedet det samme som blandt professorerne - en klar overvægt af mænd. For hver kvindelig lektor findes der tre mandlige.

»Der er mange årsager til at der er færre kvinder i den akademiske verden. For at give et eksempel så kan jeg nævne Historie. Det er jo ikke fordi at der mangler kvindelige studerende, men de bliver sorteret fra på vej op gennem systemet. Det er fordi der er færre stillinger inden for den såkaldte bløde historie som mange kvinder studerer. Der er flere stillinger inden for økonomisk og politisk historie som flere mænd beskæftiger sig med,« siger Hanne Nexø Jensen.

Blandt adjunkterne er det nemmere at få øje på kvinderne. I løbet af de seneste fire år er antallet af kvindelige adjunkter steget med 60 procent, mens mændenes andel er faldet i samme periode. Men om det vil medføre at flere kvinder vil få en akademisk karriere, er tvivlsomt - og det uanset at 40 procent af det videnskabelige personale på Københavns Universitet vil gå på pension i løbet af de næste ti år. Der har nemlig altid været forholdsvis mange kvinder blandt adjunkterne uden at det har medført større ændringer i kønsfordelingen blandt det videnskabelige personale.Det skyldes blandt an- det at gruppen af adjunkter er lille, og derfor vil påvirkningen fra den gruppe være tilsvarende lille.

»I flere årtier er der blevet talt om at der vil ske en udvik- ling hen i mod en mere ligelig fordeling af kønnene. Der er da også sket en udvikling, men den er langt fra så stor at der for alvor er tale om et gennembrud,« siger lektor Hanne Nexø Jensen.

Også blandt den sidste gruppe af videnskabeligt personale, undervisnings-og forskningsassistenter, dominerer mændene. Siden 1996 har der været cirka dobbelt så mange mænd som kvinder i den gruppe.


Det videnskabelige personale
Professorer bliver som regel ansat i en tidsubestemt stilling. En professor har som regel tidligere haft en stilling som lektor.

Lektorer er fastansatte på universitetet og har både undervisnings-og forskningsopgaver. Adjunkter er yngre nyansatte undervisere som ansættes for en treårig periode efter at have fuldført en uddannelse på ph.d.-niveau.Efter de tre år vil en adjunkt typisk søge en lektorstilling.

Undervisningsassistenter bliver typisk ansat for en kortere periode og har ofte flere undervisningsjobs på forskellige institutioner.