English

Du er her: Forside > Kommunikation > Medarbejderblade > KU taber terræn

Bookmark og del

Universitetsavisen | Nr. 12 | 23. august | 2001

KU taber terræn

For første gang i mange år har Københavns Universitet det største fald i antallet af ansøgninger på landsplan. Det er især handelshøjskolerne og kortere videregående uddannelser der får flere ansøgninger

Af Allan Helleskov Kleiner

Årets ansøgningsrunde er gået hårdt ud over Københavns Universitet. Antallet af ansøgninger er faldet fra 17.200 sidste år til 14.900 i år. Det er det største fald i mange år og et af de højeste blandt universiteterne. Faldet i antallet af ansøgninger til Københavns Universitet er på 14 procent.

Årsagen til faldet på Københavns Universitet skyldes blandt andet de små ungdomsårgange, men det er ikke hele forklaringen. Københavns Universitets andel af den samlede mængde ansøgere til de videregående uddannelser bliver også mindre.

– Tidligere har vi jo fået mange ansøgninger fra folk som har haft en anden uddannelse eller været på arbejdsmarkedet i nogle år. Det får vi ikke så meget mere. Det er blevet nemmere at få job, og det er derfor ikke så nødvendigt at uddanne sig som tidligere for at få et job, siger Merethe Markvard, souschef i Københavns Universitets studieadministration.

– Der er stort frafald på økonomistudiet, derfor er rusforløbet vigtigt. Det skal sikre at der bliver et sammenhold i klassen. Man vil komme i en faglig krise, det gør alle, derfor er det vigtigt at der er sociale ting der gør det sjovt at komme alligevel, siger rusvejleder Anders Axelsen fra økonomistudiet. Han er ligesom de andre tutorer iført en lyseblå T-shirt fra Berlingske Tidende.

Hun hæfter sig ved at Københavns Universitet får langt flere ansøgninger end der er pladser, men erkender at faldet i antallet af ansøgninger er noget der vil fortsætte.

– Vi må nok indstille os på at der ikke vil være så mange ansøgere som tidligere. Især de nye korte videregående uddannelser er populære, siger hun.

De to gamles problem
Universiteterne i Århus, Roskilde, Ålborg og Odense har også oplevet en tilbagegang i antallet af ansøgere i forhold til sidste år. Men ud af et samlet fald på 3.300 ansøgninger for alle de fem universiteter, så står KU for 2.300 af de udeblevne ansøgninger.

På landets næstældste og –største universitet i Århus har de i år måttet undvære knap hver tiende ansøgning. Det er de samme fakulteter som oplever tilbagegangen i antallet af ansøgninger som på KU, altså naturvidenskab, humaniora og teologi. I år har humaniora på Aarhus Universitet dog problemproblemer med at få fyldt sprogstudierne op.

RUC klarer sig
Roskilde Universitetscenter (RUC) klarer sig bedre end København og Aarhus Universiteter. På RUC er feltet i år kun 30 ansøgere mindre end sidste år. RUC har ikke bare opretholdt en status quo, men har endda haft en fremgang på Den Humanistiske Basisuddannelse på 10 procent.

– Det er helt sikkert at vores 2-årige basisuddannelse, der udskyder et egentligt fagvalg, er en af årsagerne til at vi har fået relativt flere ansøgninger end de to store universiteter. Vi har lavet undersøgelser der viser at mange ender med at studere noget andet end de egentligt havde regnet med. Et studieskift i løbet af de første to år sætter ikke én tilbage som på andre universiteter, siger Inger Rossing Jensen, studiechef på RUC.

Hun mener desuden at en anden årsag til at RUC har næsten samme antal ansøgere som sidste år også skal findes i de nye uddannelsestilbud som journalistik, kultur- og sprogmødestudier.

Men lidt malurt i bægeret er der da også. Lige som på København og Aarhus Universiteter har den naturvidenskabelige basisuddannelse på RUC oplevet en tilbagegang i antallet af ansøgere. Nedgangen i ansøgertallet er på hele 14 procent. Det er noget man kender til på de naturvidenskabelige fag på de fleste universiteter – undtagen på Syddansk Universitet (SDU). Efter flere års nedgang i antallet af ansøgere på Det Naturvidenskabelige & Tekniske Fakultet har SDU i år oplevet en fremgang i antallet af ansøgere på syv procent.

Andre uddannelser vinder frem
Også de andre universiteter har haft en tilbagegang i antallet af ansøgere. Det er institutioner som Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole og Danmarks Tekniske Universitet.

Det gælder dog ikke Handelshøjskolen i København der har fået knap 200 ansøgninger mere i år. Det er især de nye erhvervssproglige uddannelser der tiltrækker mange ansøgere. Også her skyldes den svage stigning i antallet af ansøgninger nye uddannelser og flere valgmuligheder.

– En af årsagerne til den øgede mængde ansøgninger skyldes sandsynligvis de mange kombinationsmuligheder vi har fået. Det har helt sikkert været med til at tiltrække en helt ny type af studerende. Tidligere skulle man læse to sprog, men det er der blevet ændret på, siger rektor på Handelshøjskolen i København, Finn Junge- Jensen.

Boks
Færre studerende – færre penge
Hvorfor er optaget af nye studerende så vigtigt? Konsekvensen af ikke at få fyldt pladserne på studiet op, kan være færre penge til undervisning og forskning. Universitetet får nemlig penge efter hvor mange studerende der består eksamen og er der fra starten færre studerende – og et vist antal der falder fra – ja, så kan det betyde at der er færre til at bestå eksamen. Derfor al snakken om taksameter (måden universiteterne får tildelt penge på) og gennemførsels- eller STÅ-procenter (antallet af beståede). Og derfor vil de enkelte fag selvfølgelig være interesserede i at få så mange nye (og flittige) studerende som der er plads til, optaget. På mange insitutter bliver der også gjort meget for at flere gennemfører studiet. I modsat fald betyder det nemlig at fakulteterne må fyre folk eller skære ned på undervisningen.