English

Du er her: Forside > Kommunikation > Medarbejderblade > De studerende kæmper mod korruptionen

Bookmark og del

Universitetsavisen | Nr. 8 | 16. maj | 2003

De studerende kæmper mod korruptionen

I Bosnien-Herzegovina er de studerende ofte tvunget til at bestikke sig gennem universitetsstudiet. Det kan koste en mindre formue at få sin kandidatgrad. Hvis de studerende nægter at betale, ender de sandsynligvis som arbejdsløse.

Af Allan Helleskov Kleiner

Det er snart otte år siden at krigen i Bosnien-Herzegovina sluttede. Selv om det internationale samfund har postet milliarder i landet, er der stadig mange problemer. Et af de største problemer er korruption. Bestikkelse stikker sit grimme ansigt frem over alt i samfundet. Også i undervisningssystemet. Alligevel er det de færreste der taler om det.

»Man betaler og tier stille. Det er et spørgsmål om at finde sig i det og spille med. Der er simpelthen ingen vej uden om bestikkelse. Det er trist at skulle indrømme det, men det er der ikke. Det er spillets regler. Du har brug for dit eksamensbevis. Uden det er du intet,« siger Elada Hasanagic.

Hun er den ene af to redaktører på studenterbladet Studentski Dani i universitetsbyen Mostar i det sydøstlige Bosnien-Herzegovina. Mostar er en delt by. På den ene side af den jadegrønne flod bor bosniakkerne, de bosniske muslimer, og på den anden holder kroaterne til. Den etniske opdeling af byen betyder at der er to af alting og dermed også to universiteter: et kroatisk og et bosniakisk. Under krigen løftede kroaterne og bosniakkerne geværer mod hinanden. Og for at øge integrationen mellem kroater og bosniakker efter krigen, besluttede nogle studerende at lave Studentski Dani, som betyder Studenterdage. Og et af de problemer de har på begge sider af floden, er korruption og bestikkelse på universiteterne.

»Vi begyndte at skrive om korruption fordi den er et stort problem på universiteterne i Mostar. Den gennemsyrer de to universiteter. Det kan ikke passe at det skal være et spørgsmål om du har råd til at bestikke underviserne eller ej der skal afgøre din eksamen,« siger 22-årige Elada Hasanagic der vurderer at lidt under halvdelen af underviserne tager imod bestikkelse.

Studentski Dani finansieres af reklamer og bidrag fra forskellige organisationer og udenlandske ambassader. Bidragene gør det muligt at fortsætte kampen mod uretfærdighed i undervisningssystemet. Universiteterne har prøvet at få magt over Studentski Dani. Bladets pengekasse er altid tom, og de to læreanstalter i Mostar har tilbudt penge. Men det får ikke de store smil frem i Studentski Danis redaktionslokale.

»Hvis vi bliver afhængige af universiteterne, ryger vores selvstændighed. Så bliver det sværere at skrive om for eksempel korruption. At modtage støtte fra universiteterne, ville ødelægge det hele. Vi arbejder for at forbedre forholdene for de studerende. Ikke for at være universiteternes talerør,« siger Elada Hasanagic.

Ungdommen siger fra
Det første nummer af Studentski Dani kom i sommeren 2001. Og siden bladet begyndte at skrive om korruption, er de 6.000 eksemplarer af det 130 sider tykke blad nærmest blevet revet væk når det udkommer hver anden måned.

»Ungdommen er trætte af korruption. Det viser de reaktioner vi får efter hvert nummer. Det strømmer ind med henvendelser fra studerende. Enten kommer de med informationer om korruption eller også vil de skrive for os.«

En af årsagerne til den udbredte korruption i undervisningssystemet er de lave lønninger. En underviser på universitetet får omkring 700 Konvertible Mark (2.800 kr.) om måneden. Og det er i mange tilfælde slet ikke nok til at dække en families udgifter. Derfor har mange undervisere flere jobs eller de finder andre måder at skaffe penge på. En af måderne er at modtage bestikkelse.

Korruptionen kan for eksempel finde sted hvis den studerende ikke består eksamen i anatomi. Underviseren mener at der er behov for ekstraundervisning. Han kan dog ikke fortælle hvem der kan give den ekstra undervisning. Den studerende spørger sine studiekammerater der har bestået eksamen, hvor de fik hjælp og får et navn på en person ude i byen. Det koster 5.000 KM (20.000 kr.). Regningen bliver betalt, og når der er eksamen i anatomi næste gang, så består den studerende. Ekstraundervisningen har dog aldrig fundet sted. Underviseren ude i byen var bare mellemmand der mod betaling giver pengene videre til underviseren.

Den form for bestikkelse kan kun lade sig gøre fordi der ikke er en censor til eksamen på alle uddannelser i Bosnien-Herzegovina.

Penge til bestikkelse får de studerende ofte fra deres forældre. De betaler gerne hvis de ellers har råd. Det er deres børns fremtid der er på spil.

»Det er et spørgsmål om at leve på gaden eller at få et job. Et job er altafgørende for at klare sig i Bosnien-Herzegovina. Vi har en høj arbejdsløshed og for at undgå at deres børn bliver arbejdsløse, betaler forældrene. Hvis de ikke har pengene, får deres børn ikke et eksamensbevis og dermed heller ikke noget job. De studerende der ikke kan betale, får ikke lov til at bestå en eksamen selv om de kan pensummet til fingerspidserne. I hvert fald ikke første gang. De får måske lov til at bestå tredje eller fjerde gang, men det er ikke sikkert.«

Elada Hasanagic studerer jura, og der er forholdene bedre, men hun har alligevel haft korruptionen tæt inde på livet.

»Nogle studerende fra matematikstudiet fortalte mig at en af mine venner var mellemmand. Det nægtede jeg at tro på, men jeg konfronterede ham alligevel med påstanden. Han indrømmede og sagde:
'Det er sandt, men hvorfor er du sur over det? Sådan er det i dag. Du må først og fremmest tænke på dig selv. Det er da ikke så slemt, de studerende består eksamen, og jeg får ti procent af pengene.'«

I dag har vennen købt en butik. Sandsynligvis for den kommission han har fået som mellemmand.

Den omfattende korruption er opstået i kølvandet på freden. Når intet fungerer, og alt er kaos, er den eneste måde at klare sig på nemlig at betale sig fra det. Det gælder lige fra byggetilladelser over eksamenspapirer til operationer på sygehuset. Korruptionen findes alle steder, og folk ved at den findes.

Korrupte politikere
Korruptionen er naturligvis svær at måle da den foregår i det skjulte. FN har alligevel prøvet at danne sig et overblik og har spurgt befolkningen hvor den tror korruption findes, og undersøgelsens konklusion var nedslående. Folk tror at den er overalt. 98 procent af befolkningen har mistanke om at der foregår korruption i politik. Og langt over halvdelen tror at den til en vis grad findes i uddannelsessystemet. Domstolene er efter befolkningens mening også inficeret. To ud af tre bosniere mener at korruption også findes i landets retssystem.

Og befolkningen har grund til mistanke. En undersøgelse fra den internationale organisation Transparency International, som bekæmper korruption, viser at i 2001 blev hver fjerde indbygger i Bosnien-Herzegovina tvunget til at betale penge under bordet til både politi og læger.

Det er ikke kun befolkningen i Bosnien-Herzegovina der rammes af korruptionen. Transparency International anslår at en af de fem milliarder dollars som EU og andre fra det internationale samfund har sendt til Bosnien-Herzegovina til genopbygning, er havnet i de forkerte lommer.

Det kan godt blive en svær opgave at komme korruptionen til livs. Det viser en afsløring på landsdækkende tv. Der kom det frem at korruptionen findes selv blandt dem der burde bekæmpe den. Generalsekretæren for det kroatiske nationalistparti HDZ, Rade Bosnjak, er blevet afsløret i at have købt sine eksamenspapirer. Det blev opdaget fordi han sagde at han var uddannet lov-ingeniør. En uddannelse som slet ikke findes i Bosnien-Herzegovina. Det forhindrer ikke Rade Bosnjak i at være retsordfører for sit parti.

»Det var så pinligt. Han burde være trådt tilbage, men det gjorde han ikke. Det burde få konsekvenser for ham, men han er stadig en af spidserne i partiet. I stedet har det bevist hvor dybt korruptionen stikker,« siger Elada Hasanagic.

For at komme korruptionen til livs på universiteterne mener Elada Hasanagic at der skal nedsættes en komité som skal stå for ansættelsen af underviserne. Komiteen skal sørge for at undervisernes faglige niveau er i orden og at de lever op til ganske almindelige krav om hæderlighed. Og så skal der være en censor til alle eksaminer. Initiativet skal være med til at stoppe udvandringen og give unge en tro på fremtiden.

»Unge mennesker er det vigtigste råstof i landet. Forsvinder de unge, så er der intet tilbage i Bosnien-Herzegovina. Korruptionen underminerer landet, derfor skal den bekæmpes.«

ahk@ahklab.dk

Allan Helleskov Kleiner er freelancejournalist.