English

Du er her: Forside > Kommunikation > Medarbejderblade > Retten til krig

Bookmark og del

Universitetsavisen | Nr. 7 | 2. maj | 2003

Retten til krig

De juridiske eksperter på Københavns Universitet er uenige om hvorvidt krigen i Irak er lovlig, viste et debatmøde på Det Juridiske Fakultet.

Af Allan Helleskov Kleiner

Er det lovligt at Danmark deltog i krigen mod Saddam Hussein? For at svare på det spørgsmål havde dekanen på Det Juridiske Fakultet, Vagn Greve, indkaldt sine førende folkeretseksperter til et debatmøde.

De mange tilhørere var ivrige efter at diskutere lovlighed af Danmarks engagement i Irak, og de tre folkeretseksperter professor, dr.jur. Hjalte Rasmussen, professor, dr.jur. Ole Espersen og adjunkt, ph.d. Jens Elo Rytter havde travlt med at svare på spørgsmål fra salen.

Hjalte Rasmussen lagde ud med at proklamere at alt hvad han sagde var renset for følelser og at han kun ville kigge på de resolutioner som FN's Sikkerhedsråd har vedtaget i forbindelse med Irak.

»Det kan godt være at nogle vil synes at det er et snævert grundlag ikke at beskæftige sig med de humanitære konsekvenser, men ikke desto mindre mener jeg at der er 55-60 procent sandsynlighed for at krigen mod Irak er lovlig ifølge folkeretten. Det fremgår af resolution 1441, og spørgsmålet er om den ændrer de gamle resolutioner mod Irak fundamentalt,« sagde Hjalte Rasmussen.

Stridens kerne
For at forstå den folkeretlige problemstilling er det nødvendigt at kigge på fire resolutioner om Irak, vedtaget af FN's Sikkerhedsråd.

Da Irak invaderede Kuwait i 1992, vedtog Sikkerhedsrådet resolution 660 som krævede at Irak skulle trække sig ud af den lille oliestat. Da det ikke skete, kom resolution 678 som gav medlemsstaterne ret til at tvinge Irak ud med alle nødvendige midler ­ hvilket gav startskuddet til Golfkrigen. Og da krigen var overstået, blev der indgået en våbenhvile med atter en resolution, nummer 687, som krævede at Irak også destruerede sine masseødelæggelsesvåben. Resolutionerne er 12-13 år gamle, men spørgsmålet er om de stadig gælder. Og i denne sag er det afgørende om resolution 1441 fra sidste år, der kræver at Irak skal opfylde kravet om nedrustning, annullerer de tidligere resolutioner eller ej. Gælder resolutionerne stadig, så er krigen mod Saddam Hussein lovlig, men er deres virkning ophørt, er krigen ulovlig.

»Der er ingen tvivl om at Sikkerhedsrådet anså hjemlen til at bruge militærmagt for gyldig. Der står direkte i resolution 1441 at man vil 'consider the situation', og det er klart noget andet end at benægte at resolutionerne stadig er gældende,« sagde Hjalte Rasmussen.

Der er ingen deadline for hvor længe Sikkerhedsrådet vil 'consider the situation'. Og det mener Hjalte Rasmussen gør at de gamle resolutioner stadig gælder da der ikke er skrevet noget om at de gamle resolutioner er ophørt med at eksistere.

Ude af kraft
De to andre deltagere i panelet, Ole Espersen og Jens Elo Rytter, var af en helt anden overbevisning.

»Jeg mener at resolution 678, som giver ret til at anvende militærmagt, ophører med våbenhvileaftalen i resolution 687. De irakiske styrker var slået tilbage, krigen var slut, og dermed ophører resolutionen som tillader våbenmagt. Derfor var det ikke lovligt at anvende våbenmagt mod Irak i den krig vi netop har oplevet. At bruge resolution 1441 er et dække,« sagde Ole Espersen.

Jens Elo Rytter valgte en farverig måde at forklare hvordan han ser situationen.

»Sikkerhedsrådet trykker på den grønne knap for magtanvendelse i Irak i 1990 og derefter på den røde knap i 1991 med våbenhvileaftalen. Sikkerhedsrådet har aldrig nogensinde trykket på den grønne knap igen, og derfor er der ikke noget mandat fra FN's Sikkerhedsråd til den krig som nu er ved at være færdig,« sagde Jens Elo Rytter.

Han prøvede at analysere sig frem til om der er andre grundlag i folkeretten som gør Irakkrigen lovlig.

»Der er mulighed for efter gældende folkeret at forsvare sig imod et væbnet angreb. Og så har man lov til at foretage en humanitær intervention.«

Da der ikke er nogen der kender til at Irak har angrebet USA eller en af dets allierede, afviste Jens Elo Rytter den ide. Samme skæbne led tanken om en humanitær intervention. Der var ikke en humanitær katastrofe i Irak som bare lignede den der fandt sted i Kosovo i midten af 1990¹erne. Det betyder dog ikke at de to eneste folkeretlige begrundelser for at gå i krig ikke kan bruges ­ hvis man virkelig ønsker at finde en undskyldning for at angribe.

»Med lidt god vilje vil nogle måske mene at den doktrin der ligger bag er en udvidet forståelse af begrebet selvforsvar set i lyset af terrorangrebet 11. september. Undskyldningen for krigen i Irak var at afvæbne en diktator,« sagde Jens Elo Rytter.

Ideen om et forebyggende angreb og humanitær intervention afviste han og konkluderede derfor at krigen mod Irak var ulovlig.

ahk@ahklab.dk

Allan Helleskov Kleiner er freelancejournalist.

Boks:
UDENRIGSMINISTERIETS ANALYSE FRA DEN 18. MARTS 2003

Det juridiske grundlag for iværksættelse af militære forholdsregler mod Irak:
»Sammenfattende er det vurderingen, at der ­ i den foreliggende situation ­ med resolution 1441 for så vidt foreligger et klarere og mere opdateret juridisk grundlag for iværksættelse af militære forholdsregler over for Irak med henblik på at fjerne Iraks kapacitet til at opbygge og anvende masseødelæggelsesvåben, end tilfældet var, da den daværende regering i februar 1998 fremlagde beslutningsforslaget (B 114) om dansk deltagelse i en militære indsats over for Irak.«