English

Du er her: Forside > Kommunikation > Medarbejderblade > I den dårlige halvdel

Bookmark og del

Universitetsavisen | Nr. 1 | 24. januar | 2002

I den dårlige halvdel

I EU-sammenhæng ligger kvindernes andel af det videnskabelige personale på danske universiteter i bunden. En undersøgelse viser at Danmark må nøjes med en niende plads blandt EU-landene.

Af Allan Helleskov Kleiner

Danmark plejer normalt at bryste sig af at ligge med helt fremme i udviklingen. Sådan er det bare ikke med kønsfordelingen i den akademiske verden. Her er Danmark ikke noget forbillede for andre europæiske lande, viser en netop offentliggjort rapport fra EU.

I undersøgelsen ligger Danmark på en niende plads blandt de 15 EU-lande når det gælder kvinders andel af forskerstillinger på universiteterne. Kun hver femte professor, lektor og adjunkt er kvinde. Danmark når ikke engang op på gennemsnittet for de 15 EU-lande hvor hver fjerde forskerstilling besættes af en kvinde. EU-topsco- rerne findes lidt højere mod nord, i Finland og Sverige. Her er cirka hver tredje videnskabelige medarbejder kvinde.

National handlingsplan
Danmarks placering er ikke noget der glæder direktøren for Videnscenter for Ligestilling, Karen Sjørup.

»Jeg var til stede da rapporten blev offentliggjort, og jeg fik et chok. Jeg gik og troede at Danmark var meget godt med i europæisk sammenhæng - og så viser det sig at vi ligger under gennemsnittet,« siger Karen Sjørup som er tidligere prorektor på Roskilde Universitetscenter.

Hvis der skal flere kvinder ind på universiteterne, ser Karen Sjørup kun en vej frem. »Vi skal have en national målsætning om kvinders andel af det videnskabelige personale som de har det i Sverige. Det er det eneste der virker,« siger hun.

I Sverige har målsætningen karakter af positiv særbehandling da et antal forskerstillinger inden for forskellige forskningsområder er reserveret til kvinder. Karen Sjørup mener ikke der skal være kønskvotering til de enkelte stillinger da ingen bryder sig om at blive kvoteret ind. Hun så hellere at Danmark fik en målsætning som er mere langsigtet og som de enkelte institutter kan handle efter.

»Den kunne for eksempel sige at 20 procent af professorerne inden fem år skulle være kvinder.Så skulle universiteterne ud og rekruttere eller bringe nogle i spil,« siger Karen Sjørup.

Derfor behøver institutterne ikke at slække på kravene til ansøgerne, mener hun.

»Det er klart at det altid bør være den bedst kvalificerede kandidat der får jobbet. Problemet er at kvalitet ikke er så let at måle, så derfor er der er mange faktorer i spil når man afgør hvem der er bedst kvalificeret.«

Få kvindelige ansøgere Karen Sjørup er godt klar over at universiteterne vil føle at en målsætning vil være et angreb på deres selvstyre og at universiteterne hellere vil overlade det til markedskræfterne at afgøre hvem der får stillingerne. »Der kommer ofte kun en eller to ansøgninger til en lektorstilling fordi det på forhånd mere eller mindre er afgjort hvem der får stillingen. Og ofte falder det ikke ansættelsesudvalgets mænd ind at det kunne være en kvinde. Derfor er der få kvinder der gider at tage den kamp når de alligevel ikke får stillingen. Nederlaget er på den måde blevet institutionaliseret,« siger Karen Sjørup der ser den lave kvindeandel som et klart bevis på at markedskræfterne ikke virker.

Det er seniorforsker ved UniC, Danmarks IT-center for uddannelse og forskning, Bertel Ståhle ikke enig i. Han har gennem årrække analyseret forskeransættelserne ved danske universiteter og udgivet undersøgelsen 'Alder, køn og rekruttering i dansk universitetsforskning'.

»Det er netop manglen på kvindelige ansøgere til de opslåede stillinger der er et af de alvorligste problemer i forskerrekrutteringen. Det er også den umiddelbare forklaring på den skæve kønsfordeling blandt nyansatte forskere. Kvinderne får ofte stillingerne når de søger dem,men til alt for mange stillinger er der ikke nogen kvindelig ansøger,« siger Bertel Ståhle.

»Det betød i 1998-99 at seks ud af ti stillinger gik direkte til mænd uden konkurrence fra kvindelige ansøgere. Til de stillinger hvor der var kvalificerede ansøgere af begge køn, fik kvinderne tæt på halvdelen af stillingerne,« siger han.

Undersøgelsen viser også at tre ud af fire professorstillinger gik direkte til mandlige ansøgere fordi der ikke var nogen kvalificerede kvindelige ansøgere. For lektorstillingerne var det næsten seks ud af ti stillinger.

Kvinderne klarer sig godt
Til de stillinger hvor der så er en kvindelig ansøger, klarer hun sig bedre end mændene - den enlige kvindelige ansøger får ofte stillingen foran flere mænd.

»Kvindernes andel af samtlige stillinger er ganske vist lidt mindre end mændenes, men det skal ses på baggrund af at der til hver stilling i gennemsnit kun var én kvalificeret kvindelig ansøger mens antallet af mandlige konkurrenter var tre til fire,« siger Bertel Ståhle fra Uni-C.

Hvorfor universiteternes forskerstillinger ikke ser ud til at tiltrække kvinder svarende til den voksende rekrutteringsbase af forskeruddannede kvinder, er stadig ikke tilstrækkeligt undersøgt.

»Der mangler stadig en del forskning på området,« siger Bertel Ståhle.