English

Du er her: Forside > Kommunikation > Medarbejderblade > Ny adgang til verdens liv

Bookmark og del

Universitetsavisen | Nr. 7 | 2. maj | 2003

Ny adgang til verdens liv

Det bliver i fremtiden nemmere at holde styr på klodens dyre- og planteliv. Det biologiske verdenscenter, GBIF, er netop åbnet på Københavns Universitet, og perspektiverne er lovende.

Af Allan Helleskov Kleiner

I løbet af en årrække vil GBIF-portalen være en af verdens største. Og allerede inden årets udgang vil Global Biodiversity Information Facility, i daglig tale GBIF, for første gang give adgang til databaser om dyr og planter.

Den overordnede ide med GBIF er at give let adgang til alverdens databaser med informationer om biologisk liv via GBIF-portalen. I dag ligger oplysningerne, hvis de ellers er digitaliseret, rundt om i hele verden uden nogen aner hvor mange databaser der er, hvor de er, og hvad de indeholder. Derfor kan det være svært for forskere, organisationer, politikere og almindelige mennesker at få et overblik over dyre- og planteriget. Hvis man for eksempel søger på ordet butterfly (sommerfugl) på forskellige søgemaskiner, kommer der flere tusinde hjemmesider frem som er umulige at overskue. GBIF vil udvikle intelligente søgefaciliteter således at den kun viser databaser med videnskabelige data, så irrelevante hjemmesider og ubrugelige databaser udelades.

Lille sommerfugl
Hvis en person er interesseret i en særlig oplysning om sommerfuglen, så er det meningen at personen kan gå ind på GBIF¹s hjemmeside og søge efter oplysningen. Og så vil de relevante databaser med informationer komme frem. Tidligere har det været sådan at forskere ofte er blevet tvunget til at rejse verden rundt til forskellige museer for at indsamle oplysninger ved at studere de konkrete eksemplarer. Hvis data om de eksemplarer er digitale, bliver de tilgængelige for alle. Og forskeren kan i sine første studier foretage en kvalificeret søgning på internettet.

»I mange tilfælde har forskeren ikke råd til at rejse verden rundt for at finde informationer. Når GBIF er udbygget, og en betydelig del af den biologiske information er digitaliseret, vil GBIF være et vigtigt alternativ,« siger vicedirektør Hugo von Linstow.

GBIF's portal skal, når den engang er fuldt udbygget, give adgang til alle data om alt biologisk liv på kloden, men det er umuligt at sige om portalen nogensinde kommer til at omfatte så meget.

»Der er i øjeblikket registreret næsten to millioner af verdens forskellige arter, men hvor mange arter der er, ved ingen. Måske otte millioner ­ måske 30 millioner. Derfor kommer det også til at tage lang tid at få alle arterne registeret,« siger kommunikationsmedarbejder Meredith Lane.

Dyre informationer
Hans Kongelige Højhed Prins Henrik åbnede GBIF i onsdags hvor 280 internationale forskere og andre interesserede var mødt frem. Det har taget under to år at bygge centret som ligger ved siden af Zoologisk Museum i Universitetsparken på Østerbro. Centret breder sig over tre etager. Hver etage har åbne kontorlandskaber med kortormøbler i lyst træ. De 14 medarbejdere kommer fra forskellige verdensdele og er hovedsagelig IT-eksperter og biologer hvilket betyder at der er en høj grad af tværfaglighed. Aage V. Jensens Fonde har doneret de 12,5 millioner kr. det har kostet at bygge centret.

Den daglige drift bliver betalt af Københavns Universitet mens de 55 lande som i øjeblikket deltager i projektet, finansierer selve udbygningen af portalen og digitaliseringen af informationer. På nuværende tidspunkt ligger mange af forskningsresultaterne nemlig kun i tidsskrifts- og bogform. De lande som ikke har uddannet personale eller software til at digitalisere forskningsresultater, får en vis bistand af GBIF til at klare digitaliseringen. De lande som deltager i GBIF betaler kontingent alt efter formåen. De fattigste lande giver 500 dollars mens de rigeste lande lægger op til 700.000 dollars. Og der bliver brug for pengene. Der er lavet en udregning der viser at hvis bare Zoologisk Museums samlinger skulle registreres, så ville det koste 450 mio. kr. Det tal kan så ganges op med hvor mange museer og samlinger der findes rundt om i verden.

»Jeg håber at digitalisering af data fremover bliver inkorporeret som en naturlig del af forskningsprocessen således at de videnskabelige data bliver gjort tilgængelige for alle via museets eller forskningsinstitutionens database,« siger Hugo von Linstow.

Den syge ris
Der er store perspektiver i portalens muligheder. For nogle år siden blev risen i Asien ramt af en sygdom, og da det stort set er den samme rissort der bruges i hele Asien, var et helt kontinents vigtigste fødevare truet. Heldigvis lykkedes det ved et tilfælde at finde en vild slægtning til risen. Derfra tog man et gen som gjorde risen resistent mod sygdommen. Og det var i sidste øjeblik ­ for der hvor den vilde ris blev fundet, er der i dag en opdæmmet sø.

»Det var et rent tilfælde at man fandt den vilde ris. Havde GBIF's portal været der, kunne man være gået ind og søgt efter det manglende gen. Så havde man fundet ud af hvilken plante der havde genet og hvor den groede,« fortæller Meredith Lane.

ahk@ahklab.dk

Allan Helleskov Kleiner er freelancejournalist.

Boks:
UDSTILLING OM BIODIVERSITET

I forbindelse med indvielsen af GBIF åbner Zoologisk Museum særudstillingen, MilliArter, om biodiversitet. Den er en hyldest til de millioner af dyrearter der findes i naturen og en introduktion til den moderne forskning som foregår i museets samlinger. På udstillingen vil man blandt andet kunne se nogle af de nye dyrearter museets forskere har opdaget de seneste år.