English

Du er her: Forside > Kommunikation > Medarbejderblade > Formand erkender mangel

Bookmark og del

Universitetsavisen | Nr. 16 | 18. oktober | 2001

Formand erkender mangel

Tidspres var skyld i at Forskningskommissionens betænkningen er mangelfuld, siger kommissionens formand.

Af Allan Helleskov Kleiner

Den længe ventede dokumentation for at lederne på universiteterne er ineffektive, mangler stadig. Forskningskommissionen havde ellers mulighed for at fremlægge dokumentationen på konferencen "Uafhængige Universiteter?" som blev afholdt i sidste uge. Men Formand for Forskningskommissionen, Ninna Würtzen, måtte opgivende slå ud med armene og konstatere:

- Det er rigtigt at vi ikke har nogen dokumentation i gængs forstand. Vi ville gerne være kommet med en grundig dokumentation, men vi nåede ikke at få det med da tidsplanen blev fremskyndet på grund af finanslovsforhandlingerne, sagde hun.

I betænkningen som udkom i sidste måned skriver Forskningskommissionen at "en valgt ledelse kan have vanskeligere ved at træffe ubehagelige strategiske beslutninger " og at "handlekraften skal øges", men selv om kommissionen ikke havde nogen form for dokumentation, er afsnittet alligevel kommet med i betænkningen.

- Hvis vi ikke havde taget det med, så havde folk efterlyst det. Vi valgte altså at tage det med, sagde Ninna Würtzen til de omkring 170 fremmødte.

Forskningskommissionen foreslår i sin betænkning om de fremtidige vilkår for dansk forskning at rektor og dekaner ansættes på åremål af bestyrelsen efter eksterne opslag. Konsistorium skal desuden omdannes til en bestyrelse hvor medarbejdere og studerende er repræsenteret, men det skal have eksternt flertal.

Konferencen var arrangeret af universitetslærerorganisationerne og havde ledelse, økonomi, universiteternes problemer og samfundets styring af universiteterne på dagsordenen. Konferencen foregik i Landstingssalen på Christiansborg og den første taler efterlyste netop den dokumentation Forskningskommissionens formand ikke kunne levere.

- Politikerne har besluttet at universiteternes styrelse skal laves om. De gør det uden at dokumentere hvorfor. Jeg frygter at løbet er kørt. Man er i gang med at nedlægge universitetet, sagde professor Mogens Niss fra Roskilde Universitetscenter.

Politisk enighed
Dekan Tage Bild fra Københavns Universitet mente at universiteterne befinder sig i 'en Catch 22-situation'.

- Politikernes og ministeriets politik er fuld af modsætninger. Man kræver flere kandidater for færre penge. Og politikernes eneste svar på det problemer: Ny ledelse. Det er det eneste man kan blive enige om, sagde den samfundsvidenskabelige dekan.

Politikerne som sad i panelet under debatten om, "Universiteternes tre største problemer?", mente at universiteterne skulle slå koldt vand i blodet.

- Universiteterne bør gøre sin situation op og komme med et forslag til en bedre ledelse. Der skal dog være eksterne medlemmer af bestyrelsen, sagde Hanne Severinsen fra Venstre.

Det var også holdningen i den anden side af folketingssalen hvor Aage Frandsen (SF) og Hans Peter Baadsgaard (S) var kommet for at deltage i konferencen:

- Lad os se nogle bud på en bedre ledelse, og så vil vi tage det med i vores overvejelser, sagde de.

Den manglende dokumentation af universiteternes ineffektive ledelse, fandt Hans Peter Baadsgaard kun var et mindre problem.

- Dokumentere og dokumentere. I politik kan man jo heller ikke dokumentere at regeringen er god eller ej. Det kommer an på politisk ståsted, mente han.

Allerede stærke ledere
Institutleder Peter Lotz fra Handelshøjskolen i København har været med til at lave en undersøgelse af forskellige styreformer på universiteter. Han pegede på at universiteterne i virkeligheden ikke har brug for en særlig styreform og sammenlignede universiteternes styreform med den som man har i partnerejede virksomheder som advokatfirmaer, revisionsfirmaer og reklamebureauer hvor de ansatte selv vælger en chef.

- Der er reelt intet alternativ til en styreform hvor de ledende medarbejdere har bestemmende indflydelse. Men indflydelsen kan antage mange former. Den valgte ledelse er én måde at få hørt de medarbejdere der alligevel vil tegne butikken, sagde han.

Peter Lotz tilføjede at Universitetsloven fra 1993 flyttede magten til de valgte ledere fra de styrende organer. Den unikke, danske model opererer altså med stærke ledere som for at bevare tilliden hos medarbejderne er valgte.

- Systemet ér ret smart. Det er simpelt og ressourcebesparende, og det er muligt at give lederne store beføjelser fordi de er valgte. Der er kommet mere forskningsledelse. Det går langsomt, men forskningen er jo langsom. Demokrati sikrer kontinuiteten, sagde Peter Lotz.

Han mente til gengæld at det er et problem at konsistorium er domineret af den valgte ledelse. Det betyder reelt at ledelsen kun har sig selv som sparringspartner.

- En ny form for bestyrelse vil sikkert være en god ide, sagde Peter Lotz.