English

Du er her: Forside > Kommunikation > Medarbejderblade > Stjernfelt: »Folkemordsbenægter og serbisk håndlanger«

Bookmark og del

Universitetsavisen | Nr. 6 | 10. april | 2003

Stjernfelt: »Folkemordsbenægter og serbisk håndlanger«

En gammel debat mellem to kollegaer på Københavns Universitet har taget en ny drejning efter Frederik Stjernfelt har beskyldt Per Jacobsen for at være holocaustbenægter.

Af Allan Helleskov Kleiner

Holocaustbenægter. Det er den seneste beskyldning i diskussionen mellem Frederik Stjernfelt fra Institut for Litteraturvidenskab og Per Jacobsen fra Østeuropainstituttet om krigen i Eks-Jugoslavien. Debatten har fået fornyet opmærksomhed da Frederik Stjernfelt sammen med Jens Martin Eriksen i bogen Hadets Anatomi har beskyldt Per Jacobsen for at være folkemordsbenægter.

»Jeg mener at Per Jacobsen er holocaustbenægter. Det er han blandt andet fordi at han i Østeuropainstituttets Øststatus 1995 ikke nævner massakren i Srebrenica med et eneste ord. Massakren var med 7.000-8.000 døde den største enkeltstående krigsforbrydelse i krigen i Eks-Jugoslavien og den største krigsforbrydelse siden Anden Verdenskrig. Det var allerede en begivenhed der meget kort tid efter var kendt og debatteret. Alt tyder på at den begivenhed var medvirkende til at NATO omsider greb ind i krigen. Det er da mærkeligt at Per Jacobsen ikke nævner massakren med et eneste ord,« siger han.

Frederik Stjernfelt får delvis støtte af lederen af Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier, professor Uffe Østergaard, der siger at Per Jacobsen burde have indrømmet at han i 1990'erne undervurderede omfanget og betydningen af Srebrenica-massakren.

»I dag bør vi dog nok snarere diskutere hvorfor det danske miljø har vist manglende evne til at beskæftige sig med serbernes forbrydelser. Det er sagens hovedpunkt,« mener Uffe Østergaard.

Per Jacobsen mener dog at han har ren samvittighed for da han skrev i Øststatus 1995, kunne han ikke vide hvad der var foregået.

»Naturligvis er jeg ikke folkemordsbenægter. Der er ingen tvivl om at massakren i Srebrenica fandt sted og kostede 7.000 til 8.000 mennesker livet. Der var mange massakrer, og når jeg ikke gjorde noget ud af massakren i Srebrenica, var det fordi jeg ikke kendte omfanget af den. Jeg mente derfor at det var vigtigere at vise at Srebrenica faldt, for det viste at FN havde svigtet totalt. FN havde lovet muslimerne at Gorazde, Zepa og Srebrenica skulle være sikre zoner, men det var de ikke.

Desuden mener jeg at det var bombningen af en markedsplads i Sarajevo der udløste NATO's indgriben, og derfor er den mere afgørende for den historiske udvikling. Srebrenica-massakren er betydningsfuld, og havde jeg kendt dens omfang i 1995, ville jeg have skrevet om den. Når Frederik Stjernfelt kalder min udeladelse for benægtelse, så mener jeg at det er en tendentiøs læsning af min tekst. Jeg har tidligere skrevet om etniske udrensninger og mord på civile,« siger Per Jacobsen.

At det kun er begivenheder der ændrer styrkeforholdet mellem de stridende parter der er historisk interessante, finder Frederik Stjernfelt er et kriterium Per Jacobsen har opfundet til lejligheden.

»Han knytter sig meget til massakren på markedspladsen i Sarajevo, men hvis man spørger historikere, så får man at vide at Srebrenica-massakren var med til at udvirke NATO's indgreb. Hvis man bruger Per Jacobsens hårdt optrukne kriterium, betyder det at han som Jean-Marie le Pen i Frankrig kan sige at Auschwitz kun var en fodnote i historien om Anden Verdenskrig da det jo ikke var en begivenhed der ændrede krigens gang. På den måde er det ret store kontinenter af afgørende begivenheder han kan skrive ud af sin historieopfattelse,« argumenterer Frederik Stjernfelt.

Ikke en enkelt fejl
Frederik Stjernfelt mener at udeladelsen af massakren i Srebrenica godt kunne være en enkelt fejl, men han mener at Per Jacobsen har flere lig i lasten.

»Nu er fortielsen af Srebrenicamassakren det mest iøjnefaldende stykke propaganda Per Jacobsen laver for det radikale nationalistiske styre i Beograd. Men det er jo ikke den eneste fejl, ellers kunne man sige at det var en tilfældig udeladelse. Problemet er bare at hele hans person og alle hans forskellige engagementer i serbiske institutioner og hans andre udeladelse til sammen danner et mønster som gør at fortielsen af Srebrenica-massakren virker påfaldende. Og derfor ligner han en håndlanger for de radikale serbiske kræfter,« siger Frederik Stjernfelt.

Per Jacobsen indrømmer gerne at han har nære forbindelser til det serbiske folk, men at det skulle påvirke hans dømmekraft, afviser han.

»Jeg har meget sympati for serberne. Det skyldes at jeg har studeret i Beograd, og jeg har nogle meget nære venner og gode oplevelser derfra, så jeg føler mig knyttet til Serbien det skal jeg absolut ikke lægge skjul på. Det kan der ikke være noget ondt i, og jeg synes afgjort ikke at det har påvirket mig til at have bestemte sympatier. Jeg har altid skelnet mellem regimer og befolkninger,« siger Per Jacobsen.

Den udlægning er Frederik Stjernfelt ikke tilfreds med. Han mener at Per Jacobsen bevidst har undladt at fortælle om Beograds kontrol med de styrker der opererede i Bosnien-Herzegovina under krigen i Eks-Jugoslavien.

»Jeg har gennemlyttet hans udtalelser på tv angående de etniske udrensninger der skete tidligere end Srebrenica-massakren, og der benægter han at de serbiske styrkers adfærd var styret fra Beograd. Han siger eksplicit at det ikke var tilfældet. Og det ved vi jo nu i mange detaljer at det var det, og pointen er at det var man allerede klar over dengang. Han siger det på dansk tv aftenen før FN skal vedtage de første sanktioner mod styret i Beograd.

Grunden til at man vil vedtage sanktionerne er at Beograd spiller en styrende rolle i forbindelse med hvad der sker i Bosnien-Herzegovina. Det er et andet bevis på at der er en tendens i Per Jacobsens virke som viser at udeladelsen af Srebrenica-massakren ikke bare er nogen enkeltstående brøler.

Det virker som om han spreder serbisk propaganda,« siger Frederik Stjernfelt.

I næste nummer af Øststatus vil Per Jacobsen se nærmere på Srebrenica-massakren.

»Jeg har fået den hollandske regeringsrapport om Srebrenica-massakren fra sidste år, den giver mig rig lejlighed til at behandle massakren i det næste nummer af Øststatus,« siger Per Jacobsen.

Skjulte oplysninger?
Per Jacobsen blev i 1988 valgt ind i Det serbiske Videnskabsakademi (SANU). Akademiet havde i 1986 udarbejdet et såkaldt Memorandum som af mange forskere er blevet opfattet som de serbiske intellektuelles nationalistiske manifest. Per Jacobsen mener dog at Memorandummet skal læses på en helt anden måde.

»Memorandummet var en protest mod decentraliseringen og konføderationstanken og samtidig et forsvar for centraliseringen af Jugoslavien. Når der bliver talt om at det var en plan for et Storserbien, så er det fordi at der står at serberne har ret til national integritet. Her var ikke tale om et Storserbien, men en fastholdelse af den jugoslaviske fællesstat og på den måde ville alle serbere være i samme stat. At det skulle være startskuddet til den serbiske nationalisme, er noget man har lagt ind i det efterfølgende.«

Memorandummet blev lavet af en gruppe på 16 medlemmer som var blevet nedsat SANU. I den gruppe var blandt andet SANU's formand og næstformand. Og Frederik Stjernfelt mener derfor at dokumentet havde en vis vægt, da gruppen bestod af mange prominente medlemmer som repræsenterede SANU udadtil.

Frederik Stjernfelt synes ikke at Per Jacobsen skulle have meldt sig ud af SANU selv om nogle af medlemmerne flirtede med nationalismen.

»Jeg mener sådan set ikke at hans medlemskab af SANU er inkriminerende. Det har jo mange andre værdige udenlandske medlemmer, men de personer har ikke markedsført stærkt ensidige serbiske synspunkter, som Per Jacobsen har, og har heller ikke bedrevet noget der ligner holocaustbenægtelse. Spørgsmålet er hvilken rolle Per Jacobsen har spillet. Der kan jeg kun pege på at de synspunkter han giver udtryk for, mest er i samklang med de radikale nationalistiske kræfter.

Det er da mærkeligt at han står frem på tv og udtaler sig som om han er en afbalanceret ekspert uden at han siger at han er medlem af SANU. Hvis han bare sagde det, så var der åbne kort. Hvis han havde sagt: »Ganske vist må jeg indrømme at jeg er medlem af SANU, men alligevel synes jeg dog at man må forsvare Memorandummet osv...« Så havde det være i orden.

Men når han har forsvaret Memorandummet, har han undladt at sige at han selv var medlem af den forening der har udsendt det. Det synes jeg at der er noget fundamentalt akademisk uhæderligt i,« siger Frederik Stjernfelt.

En udlægning Per Jacobsen er meget uenig i. Han mener ikke at hans medlemskab af SANU har påvirket hans dømmekraft.

»Jeg er ikke de serbiske nationalisters talerør i Danmark alene af den simple grund at jeg ikke er serbisk nationalist. Jeg mener selv at det, jeg har udtalt om serbere og hvad der i det hele taget foregik i Jugoslavien, er meget afbalanceret. Og jeg har ikke fortiet serbernes forbrydelser. Jeg har direkte skrevet i Øststatus blandt andet i 1992 at formålet med krigen for serberne var at skabe et Storserbien og at midlet var etniske udrensninger og mord på civile. Det jeg anfægter, er at disse planer blev undfanget i SANU. Planerne om et Storserbien udløber af en historisk udvikling der er mere end hundrede år gammel.«

ahk@ahklab.dk

Allan Helleskov Kleiner er freelancejournalist.

Boks:
De fem træk i Holocaustbenægtelse

1. Fortielse af massakren
2. Nedskrivning af antallet af ofre
3. Forplumring af debatten
4. Forvrængning af massakren evt. som sammenblanding med andre begivenheder
5. Fraskrivning af massakren eller negligering af dens betydning

Kilde: Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier.