English

Du er her: Forside > Kommunikation > Medarbejderblade > Forandring på vej

Bookmark og del

Universitetsavisen | Nr. 11-12 | 29. august | 2003

Forandring på vej

De unge i Syrien står i kø for at få en universitetsuddannelse, men overfyldte hold og forældet undervisningsmateriale betyder at niveauet ofte er lavt. Efter endt uddannelse truer arbejdsløsheden.

Foran Damaskus Universitet er de handlende ved at tage opstilling. Under den bagende sol falbyder de kuglepenne, gamle bøger og papirblokke til den uendelige strøm af studerende der er på vej til dagens første time. Alt ånder fred og idyl, men sådan har det ikke altid været


PAUSE - De studerende på Damaskus Universitet tager en pause fra overfyldte lokaler og forældet undervisningsmateriale.

Universitetet har levet en omtumlet tilværelse i de hundrede år det har eksisteret. Skiftende magthavere har gjort deres indflydelse kraftigt gældende, og Syrien gennemgår i øjeblikket en liberaliseringsproces som også kan mærkes på den højere læreanstalt.

Uddannelserne på universitetet i Damaskus strækker sig fra lægestudiet over ingeniørstudiet til handelsstudiet. Der er i alt seks fakulteter. Der er fri uddannelse i Syrien, og i øjeblikket går der 110.000 studerende på Damaskus Universitet.

Hvert år laver universitetet en plan for hvor mange studerende der er plads til. Det er dog alt for få efter politikernes mening, de lægger derfor pres på universitetet for at optage flere.

»Resultatet er at der bliver optaget langt flere end der er plads til. Tidligere var kvantitet en god ting i Syrien, men vi har måttet sande at antal gør det ikke alene, vi er nødt til at have kvalitet ind i undervisningen,« siger ph.d. Warqa Barmada, chef for Damaskus Universitets internationale afdeling.

Hun mener at samfundet bliver nødt til at gå bort fra den tidligere folkesocialistiske ide om at alle har ret til gratis uddannelse for at styrke kvaliteten.

»Uddannelsessystemet kan simpelthen ikke klare alle de studerende hvis vi skal uddanne dem forsvarligt. Den økonomiske situation i Syrien er dårlig, og der er ikke udsigt til at der kommer flere penge til uddannelsessektoren,« siger Warqa Barmada.

Problemet med at kandidaterne ikke bliver uddannet godt nok har langt større konsekvenser end man umiddelbart skulle tro.

»Syrien har brug for en intellektuel elite til at lede landet hvilket vi ikke har i dag. Det er ikke dine evner der afgør dine muligheder. Det er i høj grad et spørgsmål om forbindelser,« siger hun og fører hånden op til munden og smiler genert. Hun har nemlig sagt langt mere end hun kan tillade sig. I Syrien kan det være et problem at være kritisk overfor styret, og derfor skal hun passe på ikke at tale over sig.

For at begrænse antallet af studerende bliver der hele tiden lavet nye regler for optagelser på universitetet. Seneste skud på stammen er reglen om at studentereksamen skal være spritny - så intet sabbatår her. Hertil kommer at nogle fakulteter selv laver regler og forlanger at studierelevante karakterer skal have et vist niveau.

Arbejdsløsheden truer
Problemet med for mange studerende er at uddannelsernes kvalitet forringes. Også de studerende er utilfredse. Undervisningen foregår i overfyldte lokaler, bøgerne er gamle hvis ikke forældede, og det er ikke populært at stille kritiske spørgsmål til underviseren.

At så mange unge søger universitetet skyldes i høj grad angsten for at blive arbejdsløs. 60 procent af den syriske befolkning er under 18 år hvilket vil lægge yderligere pres på universiteterne om ikke så mange år. Og på arbejdsmarkedet.

»Der er slet ikke jobs til alle kandidaterne. Officielt er der ni procent arbejdsløse, men tallet er langt højere, for der er en skjult arbejdsløshed. I min afdeling arbejder 24 personer, men hvis jeg bare fik fire der kunne de ting jeg har brug for, ville jeg være lykkelig,« siger Warqa Barmada.

Og noget tyder på at hun har ret. Da hun forsøger at få tallene for hvor mange penge den syriske stat bruger på universiteterne, opstår der problemer. Hun ringer rundt, men slår til sidst ud med armene.

»Kan du se hvad jeg mener?«

Lønnen er lav i Syrien, cirka 800 kroner om måneden for almindelige offentligt ansatte. For at klare sig er mange nødt til at have to jobs. Tidligere var det muligt at finde et godt job uden for Damaskus, men den mulighed er også ved at være et overstået kapitel. Selv læger, som ellers har været efterspurgt i mange år, er der for mange af.

»Alle vil være læge, sådan har det altid været. Tidligere var der to årsager til det, penge og prestige, men nu er det kun prestigen. Læger er langt fra sikre på at få arbejde. Heller ikke uden for Damaskus.«

Formål og ide
Warqa Barmada er med i en arbejdsgruppe som er begyndt at undersøge Damaskus Universitets rolle i samfundet. Det foreløbige resultat er hun ikke videre imponeret over.

»Universitetet har ingen rolle. Vi har spurgt fakulteterne hvorfor de underviser som de gør, hvorfor de bruger netop de bøger, og hvad deres undervisning skal ende med. Og svaret var ganske afslørende. De vidste det ikke. Det er underviserens interesser der afgør hvad de studerende laver. Der er ingen læseplan,« fortæller hun og ryster på hovedet.

Siden Bashar al-Asad for tre år siden overtog faderens job som præsident i Syrien, er muligheden for forandring blevet større. Det går dog noget langsomt da landet er inde i en brydningstid. Landet har siden Sovjetunionens opløsning været hårdt ramt. Og skiftende signaler fra politikerne gør det svært for universiteterne i Syrien at finde sine ståsteder.

»Der er tegn på at der er forandring på vej, men ting tager tid i Syrien. Forandringerne vil ikke ske fra dag til dag og særligt ikke i uddannelsessektoren. Der er alt for mange kontorer og institutioner der skal godkende ændringerne inden de slår igennem ude på universiteterne.«

ahk@ahklab.dk

Allan Helleskov Kleiner er freelancejournalist.

Boks
Artikelserien er lavet i samarbejde med Center for Kultursamarbejde med Udviklingslandene og Det Danske Institut i Damaskus.

Boks
Københavns Universitet samarbejder med flere universiteter i Mellemøsten. Det er muligt for studerende på Københavns Universitet at komme til Damaskus Universitet, Jordan Universitet, Yarmouk Universitet Irbid og Tel Aviv Universitet.