English

Du er her: Forside > Kommunikation > Medarbejderblade > Dagsorden uden partier

Bookmark og del

Universitetsavisen | Nr. 18 | 15. november | 2001

Dagsorden uden partier

Det er en myte at unge og studerende ikke interesserer sig for politik. De er bare trætte af traditionel partipolitik. Det skyldes blandt andet at der mere bliver diskuteret personer end reel politik i medierne.

Af Allan Helleskov Kleiner

Folketingsvalg og partipolitik er ikke de mest populære emner når diskussionerne går på kollegieværelserne rundt om i København. Sidste gang partipolitik var noget der kunne få unge og studerende på barrikaderne, var da den nykonservative bølge var på sit højeste tilbage i 80’erne. Siden er interessen for partipolitik blandt de 18 til 25-årige blevet væsentlig mindre.

- Unge og studerende er ikke interesserede i politik i traditionel forstand. De er mere interesserede i samfundsforhold, og de lærer gennem deres skolegang at agere og forholde sig til samfundet,men partipolitik er ikke interessant for unge, siger lektor Johannes Andersen fra Aalborg Universitet som er samfundsforsker og har forsket i unge og ungdomskultur.

Hverken Johannes Andersen eller samfundsforsker på Københavns Universitet Hans Jørgen Nielsen har en forklaring på hvorfor unge svigter partierne.

- Vi ved ikke hvorfor de unge ikke interesserer sig for partipolitik.Vi kan kalde det en del af tidsånden, men det bringer os jo ikke nærmere en forklaring, siger Hans Jørgen Nielsen som har været med til at lave en undersøgelse af vælgernes adfærd under sidste folketingsvalg.

23-årige Maja Barfod Hørsving er studerende fra Folkesundhedsvidenskab og er en af de unge som har valgt at vende partierne ryggen og har meldt sig ind i en græsrodsbevægelse.

- Partipolitik er noget bras. Partierne kan man ikke nå nogen vegne med - det er for besværligt at påvirke dem. Jeg vil hellere engagere mig i andre ting og lave noget meningsfuldt. Derfor er jeg medlem af Amnesty International og deltager i studenterpolitik på Københavns Universitet, siger hun.

Magtfuld gruppe
Til folketingsvalget 2001 har næsten 200.000 nye vælgere fået stemmeret. Langt den største del af førstegangsvælgerne er unge. Førstegangsvælgerne udgør fem procent af den samlede vælgerskare eller nok til at et parti kunne klare spærregrænsen til Folketinget hvis partiet fik bare halvdelen af de nye vælgeres stemmer. Det kan derfor undre at de politiske partier ikke gør mere for at få fat i de unge vælgere.

- Det er svært at sige hvorfor partierne ikke henvender sig mere til førstegangsvælgerne. Jeg tror blandt andet det skyldes at partierne i forvejen har travlt med at fastholde den vælgerbase de har, siger Johannes Andersen fra Aalborg Universitet.

Til møderne i partiernes ungdomsorganisationer er der mange tomme stole, Maja Barfod Hørsving har dog ikke tænkt sig at sætte sig på en af dem.

- Jeg føler ikke at der er ét parti som forsøger at tage mig alvorligt. Jeg kan eksempelvis ikke nævne hvad de forskellige partier mener på de områder jeg interesserer mig for. Det tror jeg skyldes at de ikke henvender sig til mig ellers burde jeg vel vide det, siger hun og kan ikke umiddelbart nævne nogen af sine venner eller bekendte der er medlemmer af et politisk parti.

Den magt førstegangsvælger- ne har, er blevet mindre fordi årgangene er små. At der alligevel er så mange nye vælgere denne gang skyldes at det til marts er fire år siden der var folketingsvalg sidste gang.

Op imod halvdelen af de unge der stemte ved sidste valg vil stemme på et andet parti denne gang.

- Unge er refleksive vælgere. De går ligesom alle andre vælgere efter enkeltsager samt de værdier de mener at det enkelte parti står for, siger Johannes Andersen.

Han gør desuden opmærksom på at unge i aldersgruppen 18 til 25 år er den gruppe vælgere der venter længst med at afgøre hvem de vil stemme på. En fjerdedel af de yngste vælgere beslutter sig først i de sidste dage.

Personer ikke politik
Flere undersøgelser fra både Danmark og udlandet bekræfter at folk generelt er blevet mindre interesserede i partipolitik. Udviklingen begyndte i 70'erne. En del af forklaringen på den manglende interesse for partipolitik skal blandt andet findes i den måde medierne behandler politik på.

- Unge synes ikke den form for politik som medier og politikere beskæftiger sig med er væsentlig, siger Christian Kock, professor i retorik på Københavns Universitet. Han har været leder af forskningsprojektet "Gode Nyheder" som undersøgte mediernes nyhedsformidling.

Christian Kock mener at unge er interesserede i politik og særligt i globalisering, indvandring og miljø.

- Unge gider ikke at høre om den personfiksering der er i medierne. De politiske intriger interesserer dem ikke, siger Christian Kock som mener at medierne bør ændre den måde de formidler politik på.

- Medierne burde i højere grad fremlægge argumenter og synspunkter i stedet for at hele tiden at fokusere på personerne, siger han.

Hans Jørgen Nielsen fra Københavns Universitet er også skuffet over den ensidige fokusering på personer i medierne.

- Den politiske formidling i medierne er helt gal. Ved sidste valg undersøgte vi hvad der var vigtigst for vælgerne. Det viste sig at partiet var ni gange vigtigere end partilederen.Derfor kan det godt undre at medierne beskriver hele folketingsvalget som en præsidentvalgkamp, siger han.

Selv om Maja Barfod Hørsving læser om politik i aviserne og følger med i medierne, mener hun ikke at hun får nok at vide om politik.

- Jeg får bare serveret en masse valgløfter som ikke bliver diskuteret ordentligt,og det er med til at forvirre. Samtidig gør valgløfterne det uklart hvad partierne egentlig står for. Vælgerne ved jo godt at politikerne ikke kan indfri deres løfter da de ikke kommer til at bestemme alene, siger hun.

En måde at gøre formidlingen af politik mere vedkommende kunne være at bruge public journalism. En genre hvor journalisten aktivt deltager i for eksempel lokalmiljøet og sammen med læserne prøver at finde løsningen på et problem.

Århus Stiftstidende havde en anderledes dækning af valgkampen under sidste kommunalvalg. Der lavede avisen en meningsmåling hvor den spurgte læserne hvilke emner de syntes valget skulle handle om. Læsernes emner kom siden til at præge avisens dækning af valgkam en.På den måde kom læserne til at sætte dagsordenen og ikke politikere og journalister.