English

Du er her: Forside > Kommunikation > Medarbejderblade > Non-profit i Beirut

Bookmark og del

Universitetsavisen | Nr. 14 | 26. september | 2003

Non-profit i Beirut

De studerende på American University of Beirut vil have mere projektarbejde og virkelighedsnær undervisning. De er trætte af det amerikanske undervisningssystem hvor de lærer udenad for at bestå eksamen.

'Vi red over alt i byen og søgte hvor vi red. Endelig så vi stedet hvor The College nu står… og omgående afgjorde vi at vi havde fundet det fineste sted i hele Beirut hvis ikke i hele Syrien.'

Således beskriver grundlæggeren af American University of Beirut (AUB), pastor Daniel Bliss, hvordan de lærde mænd for næsten 150 år siden fandt stedet hvor et af Mellemøstens mest eftertragtede universiteter nu ligger. Og den 28 hektar store campus ligger da også fremragende med udsigt til Middelhavet. Med højt solskin og over 30 grader ligner campus’en mere et afsnit af ungdomsserien Beverly Hills 90210 end en mellemøstlig uddannelsesinstitution.

Siden de første 16 studenter kunne sætte sig til rette i 1866 er der sket meget. I dag er Beirut hovedstad i Libanon, og det kaktus- og sandområde missionærerne red igennem er i dag et eftertragtet område i Beirut.

Der er flere private universiteter i Libanon. Alene i Beirut er der tre amerikanske universiteter, et fransk og flere arabiske. AUB er et non-profit universitet, og det betyder at de 5.000 dollars per semester som de fleste af de 5.000 studerende betaler, bliver brugt på lønninger, vedligeholdelse osv. De fem fakulteter skal ikke tjene penge til investorer.


MERCEDESTRANSPORT - Hver morgen hælder store biler deres dyrebare last ud foran hovedindgangen til det amerikanske universitet i Beirut.

Amerikansk system
Foran en af 81 bygninger der sammen med forskellige sportsfaciliteter udgør campus, sidder 20-årige Youssef. Fra en behagelig plads i skyggen betragter han sammen med nogle studiekammerater arbejdet på græsplænen foran bygningen hvor der er ved at blive gjort rent efter weekendens festligheder. En scene vidner om at der har været koncert og kridtstreger om forskellige former for konkurrencer.

Efter det første år som er fælles og bliver afviklet på Art and Science, går han nu på School of Business. Han afspejler meget godt hvilken type studerende der går på AUB. Der findes naturligvis en række scholarships i bedste amerikanske stil til opvakte studerende, men det er hovedsageligt mellem- og overklassens børn der går på AUB. Youssefs far er bankdirektør, og hans mor er medlem af parlamentet.

Det er ikke kun navnet på universitetet der stammer fra det amerikanske kontinent. Det gør undervisningsformen også. Alt foregår på engelsk.

»Vi har et amerikansk undervisningssystem. Det betyder at du er enormt afhængig af dit forhold til din lærer. Er du kommet på kant med din underviser eller kan han af en eller anden årsag ikke lide dig, så får du problemer,« siger Youssef.

Eksamen står for døren, og eksamensformen kan i nogle fag være et multiple choice-skema med fire valgmuligheder hvor det rigtige svar skal krydses af. Hvilken karakter den studerende får på sit eksamenspapir regnes ud på baggrund af hvordan den studerende har klaret sig i løbet af året og antallet af rigtige svar i testen. Den eksamensform er Youssef meget kritisk overfor.

Virkelighedsfjern
Det er ikke kun eksamensformen, Youssef har problemer med. Undervisningsformen kan han heller ikke lide.

»Vi har intet projektarbejde, og det synes jeg er et stort problem. Det gælder bare om at læse til eksamen og lære udenad, men efter eksamen glemmer du det hele igen. Vi ville gerne have mere stof fra den virkelige verden. Meget af vores undervisning er utrolig teoretisk og har ingen relevans i forhold til den virkelige verden. Det er svært at overføre teorien til praksis.«

Det er forskelligt hvor mange timer de studerende har, men de skal have et vist antal credits for at fuldføre deres studium. Hvert fag giver et bestemt antal credits afhængig af sværhedsgrad, længde osv. Den studerende skal så selv sammensætte sit skema så det opfylder kravene for uddannelsen. Hvordan skemaet i sidste ende kommer til at se ud, afhænger af hvilke kurser den studerende vælger. Youssef har i øjeblikket 15 timer á 50 minutter om ugen.

»Der er utroligt pres på de gode underviseres kurser mens andre klasser står tomme. Det er der ikke så meget at gøre ved, for vi skal selv planlægge vores undervisning. Det er et led i at gøre os klar til samfundet.«

I Libanon flytter unge hjemmefra når de er færdige med deres uddannelse og er hvad Youssef kalder ’giftemodne’. Han ved godt at når har er klar til at flytte hjemmefra med sin bacheloreksamen fra den amerikanske læreanstalt i flyttekassen, hænger de gode jobs ikke på træerne.

»Der er ikke arbejde nok til os. Derfor bliver vi tvunget til at tage stilinger vi er klart overkvalificerede til. Det er naturligvis frustrerende, men sådan er det. Vi er nødt til at uddanne os for overhovedet at få et job.«

ahk@ahklab.dk

Allan Helleskov Kleiner er freelancejournalist.

Boks
Artikelserien er lavet i samarbejde med Center for Kultursamarbejde med Udviklingslandene og Det Danske Institut i Damaskus.