English

Du er her: Forside > Kommunikation > Medarbejderblade > Fra køkkenmødding til fængsel

Bookmark og del

Universitetsavisen | Nr. 13 | 12. september | 2003

Fra køkkenmødding til fængsel

Antropologer bliver i stigende grad ansat i stillinger som ikke er typiske for dem. Samfundets generelle udvikling og en stigende arbejdsløshed får antropologerne til at tænke alternativt når karrieren skal planlægges.

En antropolog? Er det ikke en dame med tropehjelm der sidder og graver i en køkkenmødding sammen med nogle indfødte? Sådan lyder klichéen, men virkeligheden er en helt anden. I dag arbejder antropologer både i fængsler, i human ressource-afdelinger og i medievirksomheder.

Det viser en endnu ikke offentliggjort undersøgelse lavet af stud.scient.anth. Sophie Skade-Rasmussen. Hun har undersøgt jobsituationen for de seneste ti års kandidater fra Institut for Antropologi. Undersøgelsen viser at to ud af tre antropologer besætter stillinger som ikke tidligere har været besat af folk med en antropologisk baggrund. At antropologer finder arbejde inden for nye områder sker i høj grad på deres eget initiativ. Hver femte af de beskæftigede antropologer søgte deres nuværende stilling selv om arbejdsgiveren ikke direkte efterspurgte en antropolog.

»Faget gennemgår nogle forandringer fra mere traditionelle eller klassiske antropologstillinger til mere alternative, eller for antropologer utraditionelle, jobs. Vi er blevet bedre til at søge arbejde som ikke er direkte henvendt til antropologer. Under-
søgelsen viser at hvis der ikke er arbejde inden for vores fag, så vælger antropologer arbejde efter interesse.«

Antropologer er også tvunget til at tænke alternativt. Med en arbejdsløshedsprocent på 14, er der kamp om stillingerne.

Når antropologer bliver spurgt hvad der var afgørende for at de fik deres job, kommer deres specialisering først ind på en delt femteplads. Halvdelen svarer at de fik jobbet på grund af personlige kvalifikationer. Lidt under halvdelen mener at de fik jobbet på grund af deres generelle akademiske kvalifikationer, mens kun tre ud af ti mener at den tematiske specialisering, altså deres specialisering inden for antropologien, har været afgørende.

»Det viser at det ikke er så vigtigt om du har specialiseret dig i børn & unge, urban antropologi, lokalsamfundsstudier eller et af de andre områder. Det er først og fremmest vigtigt at du har taget en videregående uddannelse,« siger Sophie Skade-Rasmussen.

Forventninger skudt i sænk
Det leder naturligt over i diskussionen om antropologernes eksistensberettigelse. En diskussion som langt fra er afsluttet, men Sophie Skade-Rasmussen mener at undersøgelsen løfter lidt af sløret for hvad antropologer kan.

»Antropologi er en anderledes måde at anskue verden på, og vi er gode til hurtigt og præcist at få et overblik over komplekse problemstillinger. Det er det som især bliver anvendt i forskellige arbejdssituationer og som arbejdsgivere lægger mærke til når de ansætter antropologer.«

Undersøgelsen afslører også at det kun er hver tiende antropolog der ender i den stilling vedkommende forventede da studenten mødte til undervisning på Københavns Universitet. Og i aldersgruppen 40-49 år er der slet ingen der er hvor de regnede med at de ville være.

»At folk ikke kommer til at arbejde der hvor de troede de skulle, betyder ikke at de er utilfredse. Samfundet gennemgår en udvikling, og det får indflydelse på vores fag. Tidligere foregik alt antropologisk arbejde på den anden side af jorden. Men nu er vi begyndt at kigge på vores eget samfund, og det betyder at der kommer nye jobs, og derfor ender mange naturligt nok med at arbejde med noget andet end de regnede med,« siger Sophie Skade-Rasmussen.

For at få lidt klarhed over antropologernes beskæftigelses-
situation er antropologforeningen ved at planlægge et branchenetværksseminar. Det er planen at det skal finde sted lørdag den 1. november. Læs mere om seminaret på www.antropologforeningen.dk.

ahk@ahklab.dk

Allan Helleskov Kleiner er freelancejournalist.

Boks
Sophie Skade-Rasmussens stikprøveundersøgelse, Danske antropologer og deres beskæftigelsessituation 1992 – 2003, er lavet i sommeren 2003. Fra 1992 til 2003 er i alt 287 kandidater dimitteret fra Institut for Antropologi. Af dem har 268 fået tilsendt et spørgeskema, og 172 har svaret. Det giver en svarprocent på 64, 2 procent. Stikprøven skulle derfor være repræsentativ.

Figur 1
Er din nuværende stilling den du forventede at ende i før/under studieforløbet?

Helt klart 9,9 Pct.
Nogenlunde 39,7 pct.
Slet ikke 50,4 pct.

Figur 2
Er din nuværende stilling tidligere blevet varetaget af en antropolog/etnograf?

Ja 24,1 pct.
Ved ikke 8,8 pct.
Nej 67,2 pct.