English

Du er her: Forside > Journalistik > Pizzaen er en kaloriebombe

Bookmark og del
Tænk+Test | Nr. 11 | Februar | 2001

Pizzaen er en kaloriebombe

Der findes ingen deklarationer på hotdogs, burgere eller pizzaer. Forbrugerne aner ikke, hvad fastfood rent faktisk indeholder. Derfor har Forbrugerinformationen testet 24 forskellige fastfood-produkter, som viser, at man skal passe på med at spise for meget fastfood, da den er fyldt af kalorier. Den største kaloriebombe er såmænd pizzaen.

Tekst: Allan Helleskov Kleiner, Forbrugerinformationen
Test: FDB's Centrallaboratorium og Gitte Laub Hansen, Forbrugerinformationen

Brød med tomat, lidt fyld og ost - det er da rigtig mad. Mere rigtig end en burger. Tja, måske. Men denne test fra Forbrugerinformationen viser, at en pizza er det mest energiholdige måltid, man kan vælge, hvis man gerne vil have et hurtigt måltid mad.

I den magreste ende fandt Forbrugerinformationen en thai-boks indeholdende ris med kylling i sursød sovs.

Nu ved de fleste godt, at fastfood ikke er det sundeste, man kan spise - og de færreste tager skade af et usundt måltid en gang imellem. Men er man en af dem, der lever af hurtig mad fra grillbarer eller pizzeriaer, kan man finde bedre fastfood-alternativer i denne undersøgelse.

Ikke mellemmåltider

Lad det være sagt med det samme: Der er ikke mange fastfood-retter, forbrugerne kan spise, hvis de er på slankekur.

Falafel-sandwich, grill-baguetten og testvinderen - den meget magre thai-boks - er faktisk de eneste, der ud fra et ernæringssynspunkt er forsvarlige at spise. Den er nok værd at tygge lidt på. Alle tre lever op til tommelfingerreglen om, at maksimalt 30 procent af madens energi bør komme fra fedt - set over en længere periode. Det kaldes fedtenergiprocenten. Den viser, hvor meget af madens energi der kommer fra fedt. Det kan kun de tre nævnte produkter leve op til.

Pizzaen er testens klart mest energiholdige ret. Energiindholdet er næsten 4.000 kilojoule, eller over halvdelen af det energibehov et barn eller en voksen kvinde dagligt har brug for. Så har man spist en pizza til frokost, er der ikke mange kalorier at rutte med resten af dagen.

For en voksen mand udgør en pizza over en tredjedel af det daglige energibehov. Det vil sige, at hvis pizzaen er mandens aftensmad, så er det o.k. - men som mellemmåltid er den håbløs. Den er simpelthen for energiholdig. Det gælder i øvrigt for de fleste fastfood-fristelser i denne test.

Fastfood egner sig ikke til som mellemmåltider, men kan gå som hovedmåltid, hvis man husker at spise en salat til og på den måde får nogle vitaminer og fibre. På den måde kommer måltidets fedtenergiprocent også ned i et mere tilforladeligt leje.

Sammenfattende kan man sige, at reglerne for at spise fastfood ikke er anderledes end reglerne for at spise et almindeligt måltid. En god balance i måltidet er godt, derfor er de mest fornuftige fastfood- retter i vores undersøgelse: thai-boks med ris og kylling i sursød sovs, pandekartofler med bacon, falafel-sandwich og Eat me varm sandwich. De retter består hovedsagelig af ris, kartofler og brød, som er med til at give måltidet en bedre balance end de øvrige produkter.

Verden rundt

Det er længe siden, at grillmad kun var pølser. Fastfood er blevet mere nuanceret og udvalget stort. Der findes derfor også alternativer til de fedeste og mest energirige typer af fastfood. Vi ved godt, at der er mindre salat end kød i en burger, og vi ved godt, at fastfood er fedt. Men det er faktisk muligt at spise fastfood og alligevel undgå de værste fedt- og kalorie-bomber, selv om det er svært.

Hvis vi begynder rundrejsen på fastfoodens verdenskort i det amerikanske, så viser testen, at det kan være svært at spise ernæringsfornuftigt på verdens største restaurantkæde, McDonald's. Hvis man er en af de personer, der spiser et af de 130.000 måltider, kæden serverer i Danmark, så kan man for eksempel spise Chicken McNuggets i stedet for Big Mac eller Filet-O-Fish, hvis man vil sænke energiindholdet, men desværre indeholder McDonald's kylling en stor mængde transfedtsyrer, som fremmer åreforkalkning og i sidste ende blodpropper. Så hvad der er sparet er altså ikke tjent i dette tilfælde.

Fastfood fra de store kæder, McDonald's og Burger King, har testens højeste indhold af transfedtsyrer. Ernæringsrådet anbefaler, at forbrugerne dagligt holder sig under 2,0 gram transfedtsyrer - og en Chicken McNuggets har et indhold på 1,7 gram, og en Dobbelt Whopper 1,8 gram transfedtsyrer.

Forskel på Kina og Thailand

Derfor rejser vi videre fra fastfoodens hjemland USA mod de asiatiske fristelser. Her er et af de seneste skud på fastfood- menuen de såkaldte china-bokse. Den består typisk af nogle få asiatisk inspirerede retter, som spises med en lille plastikgaffel. Men det halve kilo ris, nudler, kylling, rejer, eller hvad det ellers måtte være, er ikke nogen springkineser, men derimod en kaloriebombe.

China-boksen har testens næsthøjeste kalorieindhold. Men det er muligt at undgå det meste af fedtet og alligevel spise asiatisk. En thai-boks, som består af ris med kylling i sursød sovs, indeholder så lidt fedt, at det ikke er muligt for laboratoriet at måle fedtsyrefordelingen, altså hvor meget der er af mættet og umættet fedt samt andelen af transfedtsyrer.

Det samlede fedtindhold i thai-boksen er 7,5 gram, mens det i china-boksen er 40 gram, så hvis man vil spise mindre fedt, er det en oplagt mulighed. Thai-boksen har samtidig testens laveste kilopris tæt på 50 kroner, hvilket kun er lidt mere end en fjerdedel af testens dyreste ret, pariser toasten.

- Det viser jo bare, at det er muligt at lave og købe god fastfood. Hvis man går efter fastfood med enten meget ris, pasta, kartofler eller brød i forhold til kød, så er man på rette vej, siger ernæringsekspert Gitte Laub Hansen i Forbrugerinformationen.

Også i det mellemøstlige hjørne af fastfood- menuen er det muligt at spise mere fornuftigt. Shawarma-sandwichen kan erstattes med en falafel-sandwich. Det er godt nok ikke meget, det ændrer på energiindtagelsen, men ved at vælge en falafel-sandwich får forbrugerne en bedre fedtsyrefordeling, flere kostfibre og en bedre fedtenergiprocent.

Vender vi næsen hjemad igen, er hotdoggen populær, men den har dog rigeligt med fedt i forhold til hvor meget energi, man får ud af måltidet. Ganske vist har den et af testens laveste energiindhold, men det hjælper kun, hvis man nøjes med en enkelt. Hotdoggen vejer mindre end en tredjedel af pizzaen. Så skal man spise tre hotdogs, for at blive lige så mæt som af en pizza, så havner man samme sted med hensyn til energi, men får samtidig dobbelt så meget fedt.

- Hvis man ikke bliver mæt af én hotdog, så kan man kombinere den med noget 'sund fastfood'. Man kunne vælge at tage et æble eller to som dessert. Faktisk er det 'næstefter fedtet' manglen på fibre, vitaminer og andre gavnlige stoffer fra frugt og grønt, der bekymrer mest ved et stort forbrug af fastfood, siger ernæringsekspert Gitte Laub Hansen, Forbrugerinformationen.

[ Kostfibre ]

Der findes stort set ikke kostfibre i de undersøgte fastfood-produkter. Det er kun i falafel-sandwichen, at der findes en mængde kostfibre, der kan kaldes hæderlig. Der er faktisk flere kostfibre i Marie Kiks end i de fleste fastfood-retter, hvis man måler pr. 100 gram. Ikke just imponerende.