English

Du er her: Forside > Journalistik > Når græsset grønnes

Bookmark og del
Tænk+Test | Nr. 14 | Maj | 2001

Når græsset grønnes

Så er det ved at være tiden til at slå græs igen. Hvis du står foran at skulle investere i en ny plæneklipper, så kan du glæde dig over, at de nye plæneklippere er mindre miljøskadelige end for bare få år siden. Også sikkerheden er blevet bedre. I denne test er det kun én maskine, der har problemer med sikkerheden

Tekst: Allan Helleskov Kleiner, Forbrugerinformationen
Research: Lissi Kraybørre, Forbrugerinformationen

Min morfar var fuldstændig engelsk i sin opfattelse af græsplæner. Han lagde bl.a. en rækker fliser uden om sine græsplæner, så plæneklipperen kunne slå græsset helt ud til kanten uden besvær. Han lavede også verdens måske første opsamler, som skulle monteres bag på plæneklipperen.

Det havde han ikke behøvet i dag. Alle plæneklippere kan indstilles til forskellige klippehøjder, og halvdelen har opsamlere i denne nordiske test af 12 plæneklippere. Jeg er sikker på, at min morfar ville have elsket Viking Linea S. Den har hele syv forskellige klippehøjder og en opsamler, der er meget nem at betjene. Og så klipper den græsset flot, hvilket jo heller ikke er uvæsentligt.

Alle testens plæneklippere er af rotortypen. Det betyder, at en eller flere knive roterer vandret og slår græsset. Det minder lidt om en helikopter, der flyver på hovedet. Syv er samtidig af mulchertypen. Det betyder, at græsset bliver klippet flere gange, inden det falder ned på plænen. Det bliver på den måde til næring. Der findes også mulchere med opsamlere. De øvrige maskiner slår kun græsset én gang, og det ryger så i opsamleren eller bliver kastet ud til siden. Ginge Classic 46 S er den eneste af sideudkastertypen. Hvis man vil have græsplænen ordnet i en vis fart, så er en sideudkastermaskine en god ide, men hvis man også vil have et flot resultat, bør man rive plænen efter klipningen. Desværre er Ginge Classic 46 S’ design lidt usmart. Chassiset foran bøjer ud og fanger græsset, hvilket gør den tung at skubbe. Den må nøjes med vurderingen dårlig for både køreegenskaber og den kraft, det kræver at skubbe den rundt på plænen.

Ud at køre

Syv af maskinerne er selvkørende, men det betyder ikke, at man kan styrte rundt og slå græsset på ingen tid. Hvis man skynder sig for meget, belastes maskinen så meget, at den går ned i omdrejninger, og græsset bliver ikke slået ordentligt og evt. samlet op. Så her er en god undskyldning for at tage det roligt.

En selvkørende plæneklipper bruger ikke nødvendigvis mere benzin end en maskine, som skal skubbes rundt. Viking Linea S, Honda HRG 465 C og Stiga Multiclip 46 S bruger mindre benzin end Husqvarna Master 46. Der findes dog benzinslugere blandt plæneklipperne: Ginge 47 B Auto Comfort bruger væsentligt mere benzin end de øvrige i testen. Den bruger mere end dobbelt så megen benzin som Ginge Classic 46 S, men den kører naturligvis også selv. I forhold til Viking Linea og Stiga Multiclip 46 S bruger Ginge 47 B Auto Comfort 50% mere benzin på en 1000 m 2 stor græsplæne. Det betyder, at med en benzinpris på 8,25 kr. for en liter 95 oktan blyfri koster det 6,25 kroner at slå en 1000 m 2 græsplæne med Ginge 47 B Auto Comfort, mens man med Viking Linea og Stiga Multiclip 46 S kan nøjes med 4,25 kr. Hvis man vil spare lidt på benzinen og bruge rugbrødsmotoren mere, så koster det kun 2,75 kroner at skubbe Ginge Classic rundt pr. 1000 m 2 .

Mange muligheder

Hvis man som min morfar gerne vil have en flot græsplæne, så kan man få brug for at indstille klippehøjden. Men det er ikke lige nemt på alle maskinerne. Stiga Multiclip 46 får vurderingen dårlig, da hvert hjul skal indstilles separat og ikke centralt som på mange af de andre modeller. Desuden skal man løfte maskinen for at justere højden. Husqvarna Master, Jonsered, Ginge Classic og Honda er kun lidt bedre med vurderingen under middel. Der skal man ikke løfte maskinen, men indstillingen er stadig besværlig. Helt suveræn er Stiga Multiclip 48, Partner og Klippo Compact, de får vurderingen meget god - alle klippehøjder kan indstilles centralt. Og de har lige så mange klippehøjder som de øvrige plæneklippere i testen.

Hug en hæl og klip en tå

Det er ikke ufarligt at slå græs. I 1999 skete der 370 ulykker i forbindelse med plæneklippere. Af dem er det ikke så få, der har skåret sig på rotorbladene. I denne test prøvede man at køre en plæneklipper hen over et jernrør, som var fastgjort til gulvet. Og plæneklipperen slog jernrøret over! Det er overraskende, at en plæneklipper kan slå et 3 mm tykt jernrør med en diameter på 30 mm over. Det kræver ikke den store fantasi at forestille sig, hvad der kunne være sket, hvis det var en fod, en storetå eller finger, der var kommet i vejen for rotorbladene.

Plæneklipperne har et såkaldt 'dødemandsgreb', som sørger for, at maskinen stopper, hvis grebet slippes. Og når maskinen skal startes igen, så lad være med at sætte foden på selve maskinen og trække i startsnoren. Smutter foden, kan det gå galt. Fabrikanterne har fundet ud af at flytte startsnoren op på håndgrebet, så man ikke fristes til at sætte foden på selve plæneklipperen, når den skal startes.

En anden fare er, når man kører over en sten, og den slynges ud af plæneklipperen. Det viser sig, at det ret ofte sker, at en sten rammer den person, der går med plæneklipperen. I denne test blev stenen slynget gennem opsamleren på Klippo Compact og Ginge 47 B Auto Comfort. Opsamleren er simpelthen for skrøbelig.

[ Tom for benzin ]

Når sommeren er ovre, og plæneklipperen stilles væk for vinteren, så husk at tømme maskinen for benzin. Som hovedregel anbefaler forhandlerne at tømme maskinen for benzin, hvis den skal stå i over tre måneder uden at blive brugt. Hvis man glemmer det, kan det give problemer at starte maskinen næste forår.

[ 5 centimenter ]

Den grønneste græsplæne opnår man, hvis plænen klippes ned i cirka 5 centimeters højde. I den højde klarer græsset sig også bedst i tørre perioder.