English

Du er her: Forside > Kommunikation > Medarbejderblade > Ingeniører i bøger

Bookmark og del

Viden om--- | Nr. 60 | Februar | 2007

Kulturklummen

Ingeniører i bøger

Af Allan Helleskov Kleiner

Journalister har Tintin eller Dan Turélls navnløse journalist, læger har doktor Frank, John eller hvad de nu hedder i lægeromanerne, barberer har Barberen i Sevilla, og ingeniører har Lykke-Per. I denne lille artikel vil vi se på, hvad litteraturen kan lære os om ingeniører. Så kan man more sig lidt over beskrivelsen eller måske nikke genkendende.

Et rigt og spændende liv
Bogen Lykke-Per foregår i tiden mellem nederlaget i 1864 og århundredeskiftet og handler om Peter Andreas Sidenius. Han tager dog navnforandring til Per - cirka 150 år inden numerologer for alvor blev moderne - og får fra flere sider påhæftet lykke til sit navn, da man forventer sig store ting.

En verdenserobrer
Den unge vilde Per føler sig ikke hjemme i sin præstefamilie, han vil ud og se verden.

”Sømandslivet fristede ham dog ikke. Han havde sat sig et større mål. Han ville være ingeniør. Denne stilling syntes ham nemlig at byde de fleste muligheder for virkeliggørelsen af hans drøm om et stolt og frit omflakkende liv, rigt på eventyr og spændende tildragelser.”

Per tager derfor som 16-årig til København for at blive ingeniør, men ikke alle ser samme muligheder i ingeniørfaget som Per.

”Fra alle sider modtog Per den belæring, at en duelig ingeniør slet ikke (i hvert fald ikke længer) var en sådan stolt, verdensomflakkende eventyrhelt, som han havde foregøglet sig, men blot et almindeligt kontormenneske, en samvittighedsfuld regnemaskine, et levende tabelværk lænket til et tegnebræt.”

Projektet
Per har et projekt. Et cuttingedge kanal- og fjordreguleringsprojekt med strømhastighedsberegninger, en slags bølgeturbine og planer om en frihavn ved Hjerting nord for Esbjerg. Det projekt skal vise verden, at Per er medmenneskers herre.

Problemet er dog at få økonomisk støtte til projektet, og da han nægter at deltage på forretningslivets nådesløse betingelser, dør projektet langsomt og Per mister interessen og kæmper mod og med sig selv.

Moderne tider
Det hastige liv med stress var også et tema på Pers tid:

”Vi danske mænd med vores udspilede melgrøds- og vandsuppemaver, vi duer inte til nutidens hastværk.”

Men at tage en pause med lidt avislæsning er ikke Pers kop the.

”Med aviserne blev han derimod hurtigt færdig. For landets indre politik havde han ingen interesse, og de mange artikler om teater, literatur og maleriudstillinger sprang han af gammel vane over.”

Hvis det gælder alle ingeniører, så har ingen læst denne artikel.

PS.: Lykke-Per endte sine dage som vejassistent omkring Vestervig. En rigtig verdensbetvinger.