English

Du er her: Forside > Journalistik > Drøm med lang udsigt

Bookmark og del
Politiken | 31. marts | 2003

Drøm med lang udsigt

Bosnien-Hercegovina er et land i dyb økonomisk krise og med kraftige etniske spændinger. Det sætter sig også spor i fodboldens verden, hvor landsholdet består af urutinerede spillere. Der vil også gå en del år, inden landsholdet når en slutrunde, mener landstræner Blaz Sliskovic.

EM-kvalifikation

Af Allan Helleskov Kleiner og Tommy Heisz, Sarajevo

Udsigten fra landstræner Blaz Sliskovic’ kontor i det centrale Sarajevo fortæller alt om et splittet og ødelagt Bosnien-Hercegovina. Kontoret ligger på byens hovedstrøg, som stadig bærer synlige ar efter 90’ernes krig med ødelagte fortove og skudhuller i bygninger.

”Baka” kalder de landstræneren hernede. Det er nu godt et år siden, han takkede ja til jobbet som landstræner for Bosnien-Hercegovina efter at have været assistenttræner i to år for Miso Smajlovic, som blev fyret efter et par skuffende resultater. Indtil videre har hans tropper haft begrænset succes i EM-kvalifikationen.

Han føler ikke, at sædet er ved at blive varmere under ham, selvom han erkender, at det er svært at leve op til forventningerne.

»Der er et enormt pres på os fra befolkningen og medierne. Der bliver skrevet om landsholdet hver dag, og folk forventer, at vi vinder hver gang, vi spiller. Vi har bare ikke erfaringen eller spillerne til at komme til EM eller VM. Og med den knapt så gode start er presset ikke blevet mindre. Tværtimod. Jeg mener, at chancen for at vi kvalificerer os til EM i Portugal er minimal,« siger Blaz Sliskovic.

Da han blev ansat, lød det fra fodboldforbundets side, at målet var at kvalificere sig til en slutrunde. Det mener Blaz Sliskovic også godt kan lade sig gøre. Det vil dog ikke ske i den nærmeste fremtid.

»Jeg tror, at når de unge bliver bedre og får mere erfaring, vil vi komme langt. Det vil ikke ske lige med det samme, men om fire til seks år, tror jeg, at vi vil kunne komme til et par slutrunder. Førhen udgjorde bosniske spillere som regel stammen på det jugoslaviske landshold. Der var ofte op til syv mand fra Bosnien-Hercegovina på landsholdet. Talentmassen har altid været stor, og det giver også et vist håb for fremtiden,« siger han.

Den bosniske liga
Den bærende grundstamme på det bosniske landshold består af spillere fra vesteuropæiske klubber. Til kampen mod Danmark regner han ikke med at have spillere fra den hjemlige liga med fra start. De må nøjes med at sidde på bænken.

»Den bosniske liga er meget svag, og det udgør et stort problem for landsholdet. Jeg råder over en række gode spillere fra klubber i udlandet, men det er meget svært at finde hjemlige talenter, der er gode nok til at spille på landsholdet«.

Økonomien i de bosniske klubber er mildt sagt elendig. Som resten af erhvervslivet er de ramt af krigens eftervirkninger og en overgang fra planøkonomi til markedsøkonomi, der har medført krampagtige og korrumperede tilstande.

»Klubberne her i landet kører stadig som under kommunismen, hvor de var ejet af det offentlige. Det går ikke længere. Vi må have nogle firmaer til at købe klubberne og på den måde få nogle penge, så de kan udvikle sig«.

Et andet problem er den sociale elendighed i Bosnien-Hercegovina. 45 procent af landets befolkning er arbejdsløse, og hver tredje lever under eksistensminimum. Ifølge FN ville 62 procent af landets unge forsvinde ud af landet, hvis de fik chancen. Og netop fodbolden er en chance for mange til at komme væk.

»De fleste unge spillere skynder sig at pakke tasken, hvis de får et tilbud fra en udenlandsk klub. Uden at tænke over, om det gavner deres karriere at tage væk. Det er et problem, fordi mange unge spillere sidder på bænken i deres udenlandske klubber og får ikke megen spilletid. De får derfor ikke den erfaring og rutine, der kræves for at kunne klare sig i kvalifikationspuljerne til de store turneringer. I gamle dage var det sådan, at en spiller ikke måtte forlade den jugoslaviske liga, før han var 28 år. Jeg mener, det var en god regel, og jeg ville ønske, at det stadig var sådan«.

Et godt eksempel på, hvor skidt det står til i den bosniske liga er, at mange spillere er begyndt at tegne kontrakter med russiske klubber, fordi pengene er bedre end hjemme.

Der er findes dog spillere, som har klaret sig og er blevet bedre. Danmark slipper heldigvis for den ene af de to bosniske profiler i den tyske Bundesliga. Hasan Salihamidzic fra Bayern München stadig skadet, mens Sergej Barbarez fra HSV atter tilbage efter sin skade. Han har i sin karriere scoret 48 mål i Bundesligaen, men har spillet bare 10 landskampe. Der har tidligere været rygter fremme om, at Bayern München-stjernen har været på vej væk fra landsholdet, hvilket vil svække holdets muligheder betragteligt. Blaz Sliskovic afviser alle rygter.

»Jeg har talt med ham, og han siger, at han er blevet fejlciteret. Han er en af de vigtigste spillere på holdet, og derfor vil det naturligvis være svært at undvære ham«.

Foruden de to stjerner findes der også en række mindre kendte bosniere i Bundesligaen blandt andet midtbanespilleren Zlatan Bajramovic i SC Freiburg. Han har kun spillet seks landskampe, men er et af de unge talenter, som et kommende bosnisk storhold skal bygges op omkring.

Etniske spændinger
Rystelserne fra den årelange krig i Bosnien-Hercegovina i midten af 90’erne har også forplantet sig i fodboldens verden. Først sidste år lykkedes det at få samlet holdene fra både den kroatiske, serbiske og bosniakiske (muslimske) gruppe i en fælles liga. Og ved mange af ligakampene har der været voldsomme tilskueruroligheder. Det etniske had kommer også til udtryk i forbindelse med det bosniske landshold. Selvom der står Bosnien-Hercegovina på trøjerne, er det nemlig ikke alle i landet, der støtter holdet. I den serbiske del gemmer man stadig sin jugoslaviske trøje fra dengang det blåtklædte hold fra Balkan var en af verdens store fodboldmagter. En augustaften sidste år brød den interne splittelse ud i lys lue, da det forfaldne olympiske stadion i Sarajevo dannede rammen om en forsoningskamp mellem Bosnien-Hercegovina og Jugoslavien. Bosniske serbere mødte talstærkt op for at støtte udeholdet, som de stadig anså for at være deres hold. Fra tilskuerpladserne lød taktfaste hyldester til de serbiske krigshelte Radovan Karadzic og Ratko Mladic mod de bosniske tilhængere, der svarede igen ved at hylde Allah. Efter kampen måtte mange anholdes, da grupperne kom op at slås uden for stadion.

Ingen betydning
Blaz Sliskovic afviser, at de etniske spændinger betyder noget i forhold til landsholdet.

»Hvilken nationalitet, mine spillere har, betyder ingenting. Det er klart, at Bosnien-Hercegovina har mange problemer, og nationalisme er et af dem. Men jeg fornemmer ikke, at mine spillere lader sig på virke af problemerne. De kommer her for at spille fodbold og tager ikke problemerne med ind på banen«.

Blaz Sliskovic har selv optrådt i såvel den jugoslaviske trøje som den bosniske. Han mener dog ikke, at det bør gøre en forskel, hvem man repræsenterer, når man spiller en fodboldkamp.

»Du går på banen og yder et hundrede procent. Og det gør du hver gang. Så betyder det ingenting, om du spiller en VM-finale eller en 2. divisionskamp. Vores landshold består af spillere fra tre forskellige etniske grupper, men det betyder ingenting. Vi er kun samlede for at spille fodbold og yde en optimal indsats«.

Og Blaz Sliskovic er overbevist om, at hans udvalgte elleve skal levere intet mindre end en fejlfri indsats, hvis de skal have noget med hjem fra København. Efter en mager pointhøst i de første kampe ræsonnerer han over, hvad der er forskellen på hans hold og det danske.

»Vi har ligesom Danmark store talenter, der spiller i nogle af de bedste klubber i Europa. Men til VM viste Danmark, at de kan noget, som vi endnu ikke kan, nemlig at holde koncentrationen i 90 minutter. Et stærkt kollektiv, der kan holde koncentra-
tionen, er meget svært at spille mod, og det er netop det, Danmark er. Og så har holdet et par store profiler i Ebbe Sand og Jon Dahl Tomasson, der er i stand til at afgøre en fodboldkamp. Men det behøver de selvfølgelig ikke gøre mod os,« griner Blaz Sliskovic.

sporten@pol.dk

Boks:
Bosnien-Hercegovina

Da Dayton-aftalen blev underskrevet i Paris 1995, førte det til, at landet blev delt op i to dele eller entiteter, Føderationen Bosnien-Hercegovina og Republik Srpska. Bosniakkerne (muslimerne) og kroaterne bor fortrinsvis i Føderationen, mens serberne er i overtal i Republik Srpska. De to entiteter har udstrakt selvstyre med en fælles regering i Sarajevo.

Boks:
Bosnien-Hercegovina spiller sin første landskamp i november 1995.
Det er fjerde gang, Bosnien-Hercegovina deltager i kvalifikationsspillet til en EM- eller VM-slutrunde. De tre foregående forsøg resulterede i en sidsteplads og to næstsidstepladser.
Bosnien-Hercegovinas største skalp til dato er stadig 3-0 sejren over Danmark i en VM-kvalifikationskamp i Sarajevo i september 1997. Holdet har også spillet uafgjort mod Tyskland.