English

Du er her: Forside > Journalistik > Bosnien spiller ikke kun om EM

Bookmark og del
Information | 9. oktober | 2003

Bosnien spiller ikke kun om EM

Hvis Bosnien-Hercegovina besejrer Danmark på lørdag, indløser holdet EM-billet. Dermed kan befolkningen tænke på noget andet end krigens ar, etnisk had og social elendighed. For en stund.

EM-kvalifikation

Af Tommy Heisz og Allan Helleskov Kleiner

Fodbold

Sarajevo - Kosevo Stadion i Sarajevo. Fordybningen i jorden med de 37.500 grønne og mørkerøde plastiksæder rummer mange fortællinger. Og flest af de triste. Ned ad bakken mod syd ligger Sarajevo, hvis puls igen er ved at finde sit naturlige leje, og mod nord markerne med ruinerne. Mod øst og vest bjergene, der omkranser Bosnien-Hercegovinas hovedstad. Herfra gjorde snigskytterne i årevis livet ulideligt for byens indbyggere.

Ofrene for krigen bliver ikke glemt. Et målmandsudkast fra stadion ligger en af Sarajevos mange kirkegårde. Her står titusindvis af kalkhvide gravstene og trækors, alle indgraverede med et navn og et årstal mellem 1992 og 1995. Fortovene prydes af Sarajevos Røde Roser, de gummifyldte granathuller i fliserne, hvor et eller flere mennesker mistede livet under krigen. Turisterne går stadig ærefrygtigt udenom, mens de lokale for længst har vænnet sig til at træde på ’roserne’.

Det er over syv år siden, Dayton-aftalen satte en stopper for blodsudgydelserne i det tidligere Jugoslavien. Tragedien er så småt ved at komme på afstand for landets borgere, men hadet til naboen lever videre, og det hele bliver ikke bedre af, at landets økonomiske tilstand er elendig.

Under overgangen fra planøkonomi til markedsøkonomi har korruptionen haft gode vilkår, og tre års krig har givet yderligere grobund for lovløshed. FN-statistikker viser, at 62 procent af landets unge ville forlade Bosnien-Hercegovina, hvis de fik muligheden for det. Først og fremmest fordi de har svært ved at få øje på en fornuftig fremtid.

Arbejdsløsheden i landet er enorm. I de officielle statistikker står der, at hver fjerde bosnier står uden job, men FN vurderer, at det nok snarere handler om hver anden. Sociale ydelser er en by i et meget fjernt land, så folk må tage sagen i egen hånd og ernære sig på anden måde. Det gør de for eksempel på markedspladsen, klods op ad stadion. Her udbydes bl.a. smuglersmøger, hjemmelavet blommebrændevin og røget kød. Det er det, FN kalder det grå marked; et ulovligt foretagende, men hvis man griber ind over for folks eneste måde at klare sig på, kan samfundet kollapse totalt.

Byen Zenica, hvor kampen mellem Bosnien-Hercegovina og Danmark oprindeligt skulle have været spillet, før UEFA flyttede den til Sarajevo, står nærmest som et monument over den arbejdsløshed, der tynger landet. I byen ligger et stålværk, der var en af Tito-tidens stoltheder. Over 30.000 mænd arbejdede på værket, før krigen brød ud. I dag er der kun arbejde til et par tusinde.

Hadet lever endnu
41-årige Goran Kosanic er serber og tilhører mindretallet i byen Mostar, der er domineret af kroater og bosniske muslimer. Han er en af de mange bosniske statsborgere, der har gjort krav på, og har fået sin bolig fra før krigen tilbage. Han og familien var i ti år fordrevet til en mindre, serbisk domineret landsby. Tilbage i Mostar må han erkende, at alt ikke er som dengang.

»Jeg oplever, at der er meget had fra krigens tid. For nylig tog jeg min søn med til en fodboldkamp. Byens hold her i Mostar har altid været Velez, men under krigen lavede kroaterne deres eget hold, Zrinskij. Den søndag skulle de to hold mødes, var det, vi så til fodboldkampen frygteligt. Folk kastede flasker efter hinanden og råbte de mest ondskabsfulde ting. Jeg blev flov over at bo her. Vi var der kun i et kvarter, så kunne jeg ikke holde det ud længere. Min søn var selvfølgelig meget ked af det, for han havde virkelig glædet sig til den fodboldkamp. Jeg sad hele vejen hjem i bilen og tænkte over, hvad jeg skulle sige til ham, men jeg kunne ikke finde ordene. Jeg havde bare lyst til at græde.«

Spændingerne mellem de etniske grupper i Bosnien-Hercegovina har gjort det svært for fodboldforbundet at få en fælles nationalliga op at stå. Først sidste år lykkedes det at mønstre en liga med både serbiske, kroatiske og bosniakiske (bosnisk-muslimske, red.) tilknyttede hold. Og mange af kampene har været præget af voldsomme uroligheder i stil med dem, Goran Kosanic har været vidne til.

Kosevo Stadion rummer også historien om et mislykket forsøg på forsoning. En augustaften sidste år løb Bosnien-Hercegovinas landshold på banen mod de blåblusede fra Jugoslavien (nu Serbien-Montenegro, red.). Kampen var en såkaldt forsoningskamp. Mange valgte at boykotte begivenheden, men flere af de 7.000 tilskuere stødte sammen i et kæmpeslagsmål efter kampen.

På tilskuerpladserne blev landets paradoks udstillet glasklart. Mange af dem, som vajede med den serbiske trikolore med ørnen i midten og heppede på Jugoslavien, var kommet til kampen i biler fra den serbiske del af Bosnien-Hercegovina. Altså bosniske statsborgere, der stod og heppede på det jugoslaviske landshold, de altid havde elsket. Hyldestråbene til serbiske krigshelte som Radovan Karadzic gjaldede over mod de bosniske tilhængere, der gik amok efter kampen.

Hvor fodbold i mange andre østlande har virket som en samlende kraft efter kommunismens sammenbrud, har det nærmest været lige omvendt i Bosnien-Hercegovina. Kampene har tit været med til at puste til det ulmende internt etniske had.

To gange dansk skalp
Det har været småt med sportslige triumfer for det bosniske landshold på Kosevo Stadion, men Danmark var i 1996 offer for en af de største.

Det var her, det bosniske landshold til de flestes overraskelse i 1996 blæste et lamslået dansk landshold ud af banen med en sejr på 3-0. Bosnisk fodbolds ubestridt fornemste skalp, altså lige indtil træner Blaz Sliskovics tropper sejrede 2-0 i København tidligere i år.

Der har ellers været langt mellem snapsene for det bosniske landshold. Og det så ud til at fortsætte med kvalifikationen til EM i Portugal næste år. Status efter to kampe var to nederlag og en målscore på 0-5. Modløsheden var stor både i medierne og befolkningen. Men pludselig tog de blå- og hvidblusede fra Bosnien-Hercegovina sig sammen. Med en 2-0-sejr over Danmark i København gnistrede håbet et sted i mørket.

Siden har resultaterne flasket sig, og med en sejr over Danmark kan det bosniske landshold som en anden fugl Fønix rejse sig af asken med en fart, der bliver svær at overføre til resten af samfundet. Det kan måske være med til at give håb og sammenhold i en hverdag, hvor der ikke er meget andet end elendigheden at samles om.

Nok handler det om en vigtig kamp og tre vitale point, når de 22 udvalgte fra Bosnien-Hercegovina og Danmark løber ind på Kosevo Stadions græstæppe på lørdag. Men for Bosnien-Hercegovina handler det om meget mere end bare det.

Boks:
TV3 transmitterer lørdag fra kampen fra kl. 16
Tommy Heisz og Allan Helleskov Kleiner er freelancejournalister